Som designer bliver man ofte af kunderne, de herlige mennesker, bedt om at komme med noget "lidt vildt" eller at "køre den lidt ud over kanten". Det skal jo ikke være kedeligt, det vi sammen laver. Så vi kæmper for at finde på noget helt originalt, noget med gang i og drøn på, noget der rammer synsnerven som et godstog. Og det lykkes som regel.
Men det mærkelige er at når vi så viser vores skitser er svaret altid: "jaaa, det ser godt ud, men kan du ikke tage dender væk. Og demder og detder og så skrue lidt ned her" og så er det jeg spørger: Hvorfor kan I ikke sige det med det samme, kære kunder: Bare giv os noget metervare, der ligner det de andre har.
Det er så fedt at sige, at man vil have noget vildt, men modet svigter når man ser resultaterne af sine ønsker.
Her vil jeg gerne minde om David Carson, den store grungegrafikstjerne fra 1990'erne. Han sagde altid i interviews at tingene for ham tidligt blev sat i perspektiv: Carsons far var testpilot for det amerikanske luftvåben og faren vidste naturligvis at hvis han tog en dum chance så var det sket både med hans eget liv og mange millioner dollars.
Set i det perspektiv er det begrænsede skader et dristigt valg af grafisk design kan udrette.
Posted by holger at 19.10.2004 21:08 | TrackBack