Det ser ud til at tsunamikatastrofen har udskudt det ventede folketingsvalg. Så i håbet om at kunne nå gennem samtlige opstillingsberettigede partier inden valgkampen vil jeg først og fremmest koncentrere mig om politisk design:
I den efterhånden uendelige serie om politisk design er vi nu nået til folketingets trediestørste parti: Dansk Folkeparti.
Og det er jo næsten for nemt: DFs design er grimt, kikset, naivt og dumt - men uhyggeligt nok - dermed det mest ærlige designudsagn so far.
Vi lærer jo at form og indhold skal svare til hinanden. Den mest almindelige komiske motor er et bytte rundt på form/indhold forholdene: En præst der synger sjofle sange. En rocker der samler på frimærker osv. En eller anden klog mand har skrevet et længere essay om detteher med udgangspunkt i middelalderkomikeren Rabelais, og pointen her er netop, at komik er når røv og hoved bytter plads. Det er uden tvivl denne dybe sandhed DF's grafiker har villet udtrykke med partiets logo. Det forestiller to røde pølser, dekoreret som dannebrogsflag, der med den konkave side vendt mod hinanden og en pil i modsatte ender netop udtrykker komikkens sande motor. Om der er tale om en bevidst subversiv aktion fra grafikerens side eller om der er en anden symbolik på spil kan jeg ikke sige. Andre læsninger af logofiguren melder sig også: Der kunne være tale om en repræsentation af mor danmarks skød under fødslen af et nyt parti. Men her er vi nok for langt ude på det Freudianske overdrev.
Dansk folkeparti har klaret sig fantastisk godt og jeg ved godt at man ikke bare må disse en trediedel af vælgerbefolkningen. Men altså. Jeg mener at dansk folkepartis succes mest af alt er en falliterklæring for den danske undervisningspolitik. Vi har at gøre med mennesker, der mener at Morten Korch film er en slags dokumentarfilm fra halvtresserne - mennesker der er ærligt anfægtede - bevares - men hvis anfægtelser bygger på et bjerg af mystisk folketro og tilfældig bodegasnak. Kernevælgerens anstrengte forhold til skolevæsenet udtrykkes glimrende i en serie plakater der de sidste måneder har skæmmet landets stationer. Under et uhyggeligt billede af det fremadskridende trehovedede monster Kjærsgaard/skaarup/thulesen dahl anført af Pia Kjærsgaard "in drag" står med kluntet skråskrift: Frisk just over landet. Hvad i alverden skal det betyde?? Det minder om den måde man skrev "i gamle dage" mest af alt hvis man i en eftersidningstime skulle skrive 100 gange "de varme lande er noget lort" - men igen - selvom det er gjort blindt er det præcist. (og meningen er vist at der skal stå frisk Pust over landet)
Partiets interne kommunikation kan studeres ved at downloade partibladet fra hjemmesiden. Bladet er layoutet med en visuel referenceramme i se og hør eller hele Aller Press's produktion, og tonen er den samme nedladende blanding af højtlæsning for dværge og apokalyptiske trusler, man kan finde i publikationer fra Jehovas Vidner eller måske Det Bedste fra 1950erne.
Status er derfor: DF's design er tro mod sit bagland på samme måde som en Nettoforretning. Denne overensstemmelse er sansynligvis ikke resultat af noget kynisk valg, men simpelthen ærlighed. Det kan derfor kun vanskeligt vurderes som design - men netop overensstemmelsen mellem form og indhold forklarer hvorfor det er DF der har fremgang i disse år. Deprimerende men sandt.
Posted by holger at 04.01.2005 20:56 | TrackBack