Killer Fog

Ja, pis. Nåh, men ikke kun anmelderne kobler Ikaros på.

Fra et interview med Per Fly i Ekko

Det er noget nyt, at du bruger symbolske indslag. Jeg tænker på scenerne hvor Carsten dyrker paragliding. I en mareridtsscene brænder faldskærmen - dét peger på den græske myte om Ikaros, som på trods af sin fars formaninger fløj op mod solen, så hans vinger smeltede.

"En af ideerne var at prøve at åbne filmen op, altså have mulighed for flere tolkninger. Den der turden glide med noget, som man har en intuitiv fornemmelse af hører hjemme i denne her film. Det var derfor jeg blev ved med at holde fast i Ikaros og Daedalus. Det startede med ideen om at han paraglidede og så var det jo nemt at komme til Ikaros. Vi vidste jo at Carsten skulle gøre et eller andet, og paragtliding er farligt - det er en kontrolleret leg med døden - og det er også fysisk. Et menneske, der gør det, siger: 'Jeg vil ikke gå i stå, heller ikke fysisk.'. Hjemme hos en af de gymnasielærere vi har brugt som rollemodel i researchen, hang der maratonbilleder, altså det er den samme ting! og alle bøgerne stod der - også de der gamle Rote Armee-bøger fra forlaget Demos."

Fra bogen 'Film'

Den symbolske død
Midterplot, point of no return. Døden kan være konkret, som i Psycho, (..) hvor (person) bliver dræbt i brusebadet. (...) Men også i mere stilfærdige film, hvor hovedpersonen gennemgår personlig udvikling, vil døden være på spil, men i mere symbolsk form. Hvis en person virkelig skal udvikle sig, skal (personen) gennemgå en så radikal udvikling, at han reelt bliver et nyt menneske, der er nødvendigvis noget af den gamle personlighed der må forsvinde - dø. Og det er vigtigt at (publikum) (ser døden).

I mange film er hovedkarakteren bemærkelsesværdigt ofte tæt på at drukne i midterplottet (Star Wars, The Game). Når der ofte indgår vand i forbindelse med den symbolske død, er det fordi vandet er et godt både visuelt og symbolsk element, når hovedkarakteren i overført forstand skal dø - og genfødes.

Fra Wikipedia

Ikaros er en sagnfigur i den græske mytologi.

Ikaros' far, Dædalus, byggede labyrinten til Minotauren, og for at undgå at han afslørede dens hemmelighed, holdt Minos Dædalus fangen på Kreta sammen med Ikaros. Faderen konstruerede et sæt vinger til dem hver af voks, så de kunne flygte. Ikaros fløj så tæt på solen at hans vinger smeltede, og han styrtede i havet og døde.
Icarus is widely regarded as a metaphor for a social fall, and this is taken into its full extreme in Walter Tevis' novel The Man Who Fell to Earth . Both it, and the subsequent film reference Icarus, and the hero, a slowly corrupted and disillusioned extraterrestrial, has Brueghel's painting of the story on his wall.

På trods af Per Flys knæfald for traditionel symbolik i egen film vil jeg fastholde min læsning som dekonstruktivistisk pointe.

Per Fly gør jo heller ingen hemmelighed ud af at Carsten er hans alter ego i filmen.