Neil Youngs far er død - og i den anledning har sønnen lavet en meget mellow og klassisk Neil Young plade - sunget med den nye Young stemme (som han første gang brugte på Greendale) der næsten ikke er Shakey. Bevares der bliver ikke afsøgt nyt territorium, men det gamle får en hyggelig trissetur, der bla. a rummer perler som en smuk sang til den gamle guitar - eller en hyldest til Elvis - He was the king.
I takt med at jeg selv nærmer mig midten af livet påskønner jeg mere og mere popstjerner der tager alderens erfaringer på sig og udtrykker dem i stedet for at insistere på en postuleret ungdommelighed - men seføli, Neil har jo den fordel at han uanset hvad er forever Young.
Posted by holger at 05.10.2005 22:27 | TrackBack