"tak, tak, tak De er alt for venlig min kære professor" sagde Kaptajnen, synligt rødmende, inden han løftede sin højre hånd og med en vuggende bevægelse næsten som en affældig dirigent foran et stort orkester uden yderligere ord bad forsamlingen falde til ro.
Posted by holger at 20.11.2005 23:25 | TrackBack