23.02.2006

No direction home

Langt om længe er den meget hypede monsterdokumentar om His Bobness kommet ind forbi min ydmyge bopæl. Jeg har været begejstret for Dylan siden jeg som 15 årig købte Blonde on Blonde i den tro at det drejede sig om protestsange - noget der var temmelig in i 70erne i Danmark. Heldigvis tog jeg helt fejl og jeg kan stadig det meste af "Stuck inside a mobile with the Memphis Blues again" udenad.

Jeg har andetsteds på denne blog skrevet hvad jeg mener om Dylans kunst - og det mener jeg stadig. Jeg var lidt nervøs for om mængden af hype kunne holde vand. Jeg mener først kom "Chronicles" der vitterligt er fremragende - og nu dette: 4 timer med Bob forfra, bagfra og fra siden "instrueret" af Martin Scorsese.


Jeg får rystekramper og metalsmag i munden den gang om året Dylan gæster Danmark (København, Århus eller Horsens gudhjælpemig) og samtlige landsdækkende Aviser hiver endnu en af deres helsider op af skuffen skrevet af en alt for gammel fan eller en alt for ung fløs. Den første flæber og den sidste prøver at være fiffig (og kalder sgu stadig Bob for "protestsanger") - og det sker hvert år lige så sikkert som jordbær i juni.

Så med alle alarmer på standby satte jeg mig foran min PowerBook med hovedtelefoner på og trykkede på Play Movie.

Og hvor er det godt!! En fin illustreret historie om USA i den sidste halvdel af det 20 århundrede, fortalt så man føler at man er der: På the Gaslight, Gerdes Folk City osv osv. Bob selv har fået noget pergamentagtigt og skarpt over sig og fortæller med små slangesmil sin version af historien: Og det man altid glemmer. Bipersonerne var lige så unge dengang, så de medvirker alle som nydelige sprællevende og gråhårede mennesker. Særligt glad var jeg for at se Suze Rotolo, berømt fra coveret til "Freewhelin'" - med en stærk og charmerende udstråling.
Jeg klarede kun disc 1 i første sitting - og vender tilbage med rapporten fra del to.

Apropos "Freewhelin'": Kan nogen forklare mig hvordan det kan være at på to meget berøme fotocovers fra gader i hhv NY og London, nemlig den omtalte "The Freewhelin'' Bob Dylan" og "Abbey Road" med The Beatles holder der på begge plader i venstre side af billedet EN VOLKSWAGEN!!!! - dette er en sag for Oliver Stone.

Posted by holger at 23.02.2006 00:07 | TrackBack
Comments
Post a comment









Checkciffer (skriv venligst 719 i det næste felt - jeg skal vide at du ikke er en spamrobot):

Remember personal info?