21.03.2006

Legoracismen forklaret

Alle er nu forargede på FN fordi de angiveligt kæder Lego og dermed Danmark sammen med racisme. I jagten på den simple forklaring overser de alle at plakaten er en subtil men KLAR STØTTE TIL DET DANSKE STANDPUNKT!

Selvfølgelig er det fuldt bevidst at det er en legoklods - og at den repræsenterer Danmark. Et yderligere indicium er den røde farve - som jo også i de sidste par måneder er blevet brugt synonymt med Danmark. Men bemærk at en Legoklods på engelsk hedder en Lego BRICK - altså er klodsen en repræsentation af en bygning - ja en repræsentation - en ambassade. Den røde farve er samtidig også ildens farve - altså viser plakaten en dansk ambassade i brand.

Vi ser denne brændende identificerbare ambassade ene og venneløs foran en sammenkædet hob af anonyme puslespilsbrikker. Hvad hedder et puslespil på engelsk?? Ja rigtigt puzzle - og "to be puzzled" er at være forvirret - et mildt ord for de syriske pyromaner.

Samtidig står beskeden til denne masse klart på ambassadeklodsen: LE(T)GO dvs. Giv Slip, opgiv jeres had. Giv slip på jeres forvirring og sammenfiltring og bliv til individer.

Et smukt og nødvendigt budskab bragt til os af FN.

Posted by holger at 21.03.2006 23:47 | TrackBack
Comments

Fuck det er dyybt!

wow.

Kan du give en postfreudiansk eller en jungiansk eller en poststrukturalistisk eller katestrofeteoretisk udredning også???

;-)

Posted by: Gunnar at 28.04.2006 11:34
Post a comment









Checkciffer (skriv venligst 719 i det næste felt - jeg skal vide at du ikke er en spamrobot):

Remember personal info?