Killer Fog

Hovedet på bloggen

For et par måneder siden, til reboot talte Michael Thomsen om hvordan han opfattede internettet som en tilbagevenden til den mundtlige kultur (der er karakteriseret ved at være polyfon og horisontal i modsætning til den hierarkiske skriftkultur). Pointen er måske hentet lidt langt ude, tæt på baglinjen, men en klokke ringer et sted og måske er der noget om det. Hvis det er rigtigt er det interessant om internettet også efterhånden vil udvikle den simple 1:1 tillid mellem taler og modtager der også synes at være karakteristisk for den mundtlige kultur. Når Harald Blåtand skriver sit navn på Jellingestenen så er vi ret sikre på at det var en konge der hed Harald med tilnavnet Blåtand. Vi overvejer ikke om det i virkeligheden er en 57 årig pædofil eller en 17 årig headbanger. Ligesådan er det en pointe i Odyseen at Odyssseus lyver om sit navn overfor Polyfemos. I dag ville selv en kyklop aldrig have hoppet på den slags. Igen - måske lidt langt ude, men der synes at være en større stolthed ved eget navn i en tidligere, præ-moderne kultur. Anonymiteten tilhører den moderne tilværelse. En af de ting der dukker op i den tidlige industrialismes rædselsbeskrivelser af den nye og hæslige, men fascinerende storby - er de ansigtsløse masser. Nettet giver os samtalen tilbage, men har sjovt nok som en af sine dræber features løgnen og anonymiteten. For denne observatør synes det egfentligt frisættende ikke at være retten til at optræde som 21 årig bimbo eller 45 årig falleret grafiker - snarere at kunne komme til en VIRKELIG kontakt med mine medmennesker - så alt detder trustbuilding på nettet - det støtter jeg 100%
naiv som jeg er.