Da jeg for snart mange år siden sad på en bar i Beijing med Andy Warhol, Christopher Makos, Fred Hughes og et slæng af groupier og hustlers havde de alle sammen tømmermænd. De kom lige fra en fernisering med Rauschenberg og som det blev sagt ".... Bob - he's such a boozer". Sjovt nok for Rauschenberg er jo pop - en kunstretning der mere associeres med coke og marihuana og den slags moderne fornøjelser, mens den gammeldags sprit mere tilhører generationen før - de abstrakte ekspressionister, berømtest udtrykt gennem stordrankeren Jackson Pollocks liv og tragiske endeligt. Men altså: Bob kunne lide et godt glas burbon - og havde på andre måder et tæt forhold til storebrorgenerationen af abstraktekspressionister. Berømt er fx den udviskede Willem De Kooning tegning - både en hyldest og et opgør.
Desværre har et par slagtilfælde tvunget ham til at opgive hjemlandets Jack D og Bob er i stedet gået over til hvidvin. Aros i År(h)us har netop lukket døren til årets store Rauschenbergudstilling for sidste gang - og heldigvis nåede jeg lige med inden lukketid.
Udstillingens video viser mesteren selv, forkrøblet men klar i blikket og fuld af lune.
Og at hånden - selv i alderdommen er sikker kunne man forvisse sig om på den tilhørende udstilling. Værkerne var alle 10 - 15 år gamle, alle vintage Rauschenberg - dog på metal i stedet for lærred. De fleste fra en serie billeder inspireret af et besøg til barndommens Texas.
Jeg har altid ment at Rauschenberg - og Jasper Johns - er de største MALERE blandt popkunstnerne. Udstillingen bekræfter dette og var en stor æstetisk oplevelse. Desuden vistes et antal skrotskulpturer - også af Texansk oprindelse. Skulpturerne lignede alle noget der var blæst af en benzintank i en Wim Wenders film og som så sammenkrøllet var landet i en bunke på gulvet i de ikke særlig charmerende særudstillingslokaler på aros. Men trods karakteren af ready-mades beriger Rauschenbergs skulpturelle blik det skulpturelle blik - og udstillingen var i det hele taget en stor opvisning i Rauschenbergs ambition om at gøre maleriet 3-dimensionelt, bla eksemplificeret i en storslået billedlabyrint.
Desuden understreger udstillingen Rauschenbergs kompositionsprincipper, hvor der altid er en stærk geometrisk form (gerne en cirkel, fx en sol, et cykelhjul, et ur) der holder fast i det kriblende kaos rundt om.
- og sådan var det.