Jeg ejer som mange - virkelig mange - designere et Jacob Jensen ur. Ikke det platte med striben men det helt enkle, grå med de orange visere. Sådan et ur har altid været kosher i den kreative klasse (fuck hvor jeg hader den betegnelse) og jeg har pligtskyldigt henvendt mig i Illum eller Magasins urafdeling hvert andet år når remmen efterhånden var slidt igennem og skulle skiftes.
Her den enden dag bristede remmen (igen) og jeg tog som sædvanlig afsted til Købmagergade. Jeg gik ind i Illum og fandt en urskranke (hvilket ikke betyder alle skrankers moder). Da det blev min tur (foran mig stod to kinesiske piger og købte smykker - to KINESISKE piger - hvor får de penge fra?) hev jeg uret op af lommen og holdt det på min flade hånd foran ekspeditricen idet jeg spurgte - har du en rem til sådan et?. Et klart og velformuleret spørgsmål skulle jeg mene.
Damen kiggede på min hånd, og så - med et udtryk som om det var en lort og ikke et designerur der lå i min håndflade - sagde hun iskoldt - den slags fører vi ikke, de er jo begyndt at sælge til Føtex og sådan noget.
Så der kan man bare se - fra at have ejet et "timepiece" har jeg nu pludselig et føtexur.
Jeg har endnu ikke taget mig sammen til at gå ned i Føtex for at kigge efter en rem - måske skulle jeg hellere købe et nyt ur.
Posted by holger at 29.09.2006 23:46 | TrackBack