Vuggestueblokaderne er slut for denne gang. Rød stue ser ud til at have sejret.
Anders Fogh trak godt nok lidt i floskelbremsen her til sidst. Fx nævnte han ikke de socialistiske ballademagere med et ord i sin åbningstale. MEN jeg synes det er interessant, at ingen autoriserede kommentatorer - før killerfog - har benyttet Foghs udfald til at hamre dette faktum ind: ANDERS FOGH LEVER I EN TIDSKAPSEL. HANS VERDENSBILLEDE STIVNEDE I 70ERNE!!!. Kun hvis man forstår dét, forstår man nemlig den mærkelige sprogbrug og de sære prioriteringer: Man forstår hvorfor Fogh er sådan en elendig udenrigspolitiker (i 70erne var globalisering og EU og den slags ikke opfundet - det var derimod NATO, og det var vigtigt for Danmark at følge USA i tykt og tyndt). Man forstår angrebene på "rundkredspædagogik" og "eksperter" - man forstår endda oprindelsen til "pengene fosser ud af statskassen" - udslynget dagligt gennem et tiår hvor pengene fossede IND i statskassen. Man forstår den store lyst til at sætte universiteterne og DR under administration - i 70erne højborge for socialistiske ballademagere.
Det er sørgeligt at Danmark i disse år med en historisk højkonjunktur skal anføres af en visionsløs lille bogholder fra jylland.
Posted by holger at 09.10.2006 21:44 | TrackBack...og sammen med ham lever iøvrigt en stor underskov af højrefløjskommentatorer.
Jeg har en idé om at rygmarvshøjrefløjsreaktioner er vor tids svar på 70ernes ditto rygmarvsvenstrefløj. Det er nemt, og man hviler naturligt i en stor vugge af folk der siger NEMLIG! til alle de automatreaktioner man har. Teorien siger jo så at der må komme en modreaktion, hvem ved måske endda en bølge a la "men i 1983 sagde du jo" revisionismen der har kørt de sidste par år.
Tiden får lov at vise om det bliver sådan, men guderne skal vide at der er blevet sagt rigeligt med absurde synspunkter af typen "ja ja, men tortur er jo nødvendigt når man snakker med den slags mennesker" i de sidste 5 år.
Posted by: Claus at 10.10.2006 11:19