I tusindvis samler de sig nu
sorte mod nattens tusmørke
Valmuer, tulipaner, altaner
orange mod bygningens hul
Fjernsynets skarpe røde øje
fader til livløst nul
I himlen sort og blå og blå
kun den trygge lyd og blinken
kun den trygge lyd og blinken
flyvere der vender
hjem til reden
Glasset på min håndflade skælver
mens pillen synker hvidt
mod bunden i en dis af bobler
Om lidt er den væk denne kulde
Når suset rammer
huset