05.12.2006

Vorherre Bevares

Man tror det er løgn - nu er der gudhjælpemig en eller anden velmenende forening der har krævet fredning af det helt igennem latterlige stykke lagkagearkitektur der går under navnet HC Andersen slottet - for at forhindre Tivolis spekatkulære højhusplan. Som om det ikke er slemt nok at vi har den mølædte søpavillon i stedet for en Utzon tegnet svømmehal. Man får lyst til at citere salig PH der engang skrev at hvis bevaringsfolkene havde været opfundet i stenalderen så havde vi boet i jordhuler endnu.

En by skal være fuld af trafik og larm og lys - en by skal vokse og udvikle sig, ting skal bygges og rives ned - kun sådan holder vi blodet rullende.

Hvis I vil bo i et frilandsmuseum så flyt dog ud på landet - der er plads nok

Flere højhuse, højbaner, højttalere, højtsatsende højspillere, tak.

Posted by holger at 05.12.2006 15:09 | TrackBack
Comments
Post a comment









Checkciffer (skriv venligst 719 i det næste felt - jeg skal vide at du ikke er en spamrobot):

Remember personal info?