01.01.2007

Godt fra start

Året 2007 startede fint må man sige. Ingen katastrofer, kun lidt blæsevejr - og det er da til at klare. Statsministeren forsøgte endnu engang at virke som et varmblodet væsen - som sædvanlig uden stort held. Han ville virke bedre med en vocoder der ændrede hans stemme til noget robocop agtigt, så ville han i det mindste være gennemført: De manisk stirrende øjne, polyesterhåret og de evigt knyttede kæbemuskler ville passe bedre til en mekanisk stemme.

Selve talens indhold var den sædvanlige gang lirumlarum hvor man forsøger at dække alle væsentlige vælgergrupper - nu også med en smule økologi smidt ind af hensyn til kvinderne, der i øjeblikket flygter fra Venstre. Interessant var en ny næsten bønfaldende stil lidt a la Nyrups berømte "Kan vi ikke gøre det lidt bedre?". Et klart krisetegn og ærlig talt et retorisk greb der aldrig - og jeg gentager ALDRIG - virker. Man (han) kommer til at fremstå ynkelig - og hvem fanden vil regeres af en man skal have ondt af.

Posted by holger at 01.01.2007 22:55 | TrackBack
Comments
Post a comment









Checkciffer (skriv venligst 719 i det næste felt - jeg skal vide at du ikke er en spamrobot):

Remember personal info?