Det mærkelige projekt med kendte der vælger et bistandsprojekt i Afrika er tilsyneladende ikke en sæsonforstyrret aprilsnar. Nu er der faktisk nogle "kendte" der har sagt ja til det usmagelige stunt.. Godt nok kendte, der måske lige mangler det sidste i at være sådan rigtig kendte - men de har alle været i fjernsynet mere en en gang. Ideen er ved første øjekast absurd i sin smagløshed, men måske peger den gennem sit dristige crossmediacrossborders koncept på en egentlig vej frem for velfærdssamfundet. Hvorfor er det ikke nogle kendte, der udpeger, hvilke flygtninge vi giver opholdstilladelse? Eller hvilke hjemløse og udstødte vi samler op? Kendte kunne også pege på, hvilke uddannelser der burde fremmes eller hvilke behandlingstilbud i sundhedssektoren, der burde prioriteres op eller ned.
Hvis bare de kendte gik med på den ville vi opnå to ting:
1: Der ville blive flere kendte. Ret hurtigt ville vi løbe tør for almindelige kendte og derfor kunne man blive kendt som "ham der peger på den fattige". På den måde ville vi hjælpe ugebladene, der simpelthen ikke har nok kendte i Danmark og derfor bliver nødt til at skrive om mennesker, der slet ikke er kendte. (Det er derfor man har begrebet A-kendt og B-kendt - og dem med bistandsprojekterne kan ihvertfald ikke være B-kendte)
2: Der ville ikke være al den dumme diskussion om retfærdighed eller rimelighed. Vi ville alle bare gå og håbe, at en kendt en dag ville pege på os - så vi kunne få en ny hofte eller en Tivolitur eller hvad der nu kører den dag.
Alt i alt et meget simplere samfund at administrere.
Posted by holger at 08.01.2007 23:59 | TrackBackDer er en artikel i den seneste Weekendavis med en lignende sammenføring af Tørnæs' dilemma og velfærdsstaten.
Øv - man kan aldrig have nogen ideer for sig selv.
Posted by: holger at 09.01.2007 08:37