14.01.2007

Hørte jeg forkert?

Ungdomshusets beboere har nu besat en anden bygning (det må betyde at der er færre tilbage i det gamle ungdomshus - måske kan man lokke dem væk med et system af tomme bygninger) Nåmen det var egentlig ikke det: Da de i tv avisen fortalte om besættelsen rapporterede de live fra de unge partisaners pressemøde (der er noget galt når det første, en byguerilla gør, er at oprette et pressecenter) og så sagde rapporteren, at de unge forlangte Øl, Vand og Varme - jeg syntes det var rimelige krav og var egentlig glad for at de unge mennesker var fornuftige nok til også at bestille nogle sodavand - det er jo Søndag og mange af dem skal formentlig i skole i morgen.

Jeg er bare kommet til at tænke på om det måske var el, vand og varme de forlangte..

Posted by holger at 14.01.2007 23:08 | TrackBack
Comments
Post a comment









Checkciffer (skriv venligst 719 i det næste felt - jeg skal vide at du ikke er en spamrobot):

Remember personal info?