Rundt omkring i de blogs jeg læser en gang imellem - og andre steder ude i samfundet - foregår der en masse skriveri om kreativitet. Hvad er det? og hvordan gør man? og hvordan får man mere af det. Jeg er allerede 100% sikker på at kreativitet/den kreative organisation/Creativity management/the wow! (indsæt selv mærkelig funky titel her) bliver næste sæsons store buzzwords.
Selv om jeg sådan set lever af at være kreativ (og her bruger jeg den snævre definition. Det er ikke kreativt at vælge leopardmønstrede sofapuder til sin sofa) får jeg det altid mærkeligt når jeg læser den slags skriverier. Jeg er ikke afklaret, men jeg mener dybest set at kreativitet er praksis. Den kan opmuntres og kvæles på forskellige måder, men jeg synes altid at den dør når den verbaliseres. Og det er ikke fordi jeg abonnerer på den romantiske ide om det ensomme kraftgeni, der skaber sin verden - det er snarere fordi jeg tror på en mere jordstrygende og håndværksmæssig opfattelse af hvad kreativitet er. Men på den anden side vil jeg også gerne som ovenfor fastholde at kreativitet er NOGET ganske bestemt - og ikke all mulige tilfældige selvudtryk.
Nu har jeg allerede sagt alt for meget til at denne post kan opfattes som kreativ.
Posted by holger at 20.03.2007 00:16 | TrackBackOg hvis nu du læste der der STOD på de der blogs, så var det faktisk præcis det du siger lige der.
(ihvertfald hvis du snakker om de samtaler jeg følger med i. Det er selvsagt også en masse idioter, der skriver om det. Der er idioter der skriver om alt. Det er ikke interessant at de findes)
øhhh - her kunne jeg så skrive: Hvis du nu læste hvad der STOD i min post, så var der da ingen kritik af indlæg på NOGEN blogs overhovedet. Tværtimod var der en indrømmelse af en vis personlig tøven - og et FORSØG på at sige noget egentlig ganske stilfærdigt.
små slag fister.
Små slag og små slag: Du sir at man ikke skal bruge sproget "kreativ" ooog det blir altså lidt træls at få den revet i næsen hver gang.
At kreativitet er praksis tror jeg alle er helt med på: Det er derfor imitation kan være årsag til den, derfor de symbolske manøvrer uden virkelighedstest ikke er det. Jeg er ikke enig i at det er derfor man ikke kan tale om det. Du omdøber bare mystikken til praksis på den måde. Og det er også en romantisk unødvendighed IMO.
Jeg tror det er rigtigt at min angst for ord her er et ønske om at bevare noget usagt - og derfor en slags romantisering. Jeg taler med vilje ikke om hvad MAN kan fange i ord, men om hvad JEG kan: Og der er det at jeg giver op.
Egentlig kom denne post som en erstatning for en længere udredning om hvad jeg mener om kreativitet - men det er, når det kommer til stykket, nok ikke så meget.
Posted by: holger at 20.03.2007 12:25For mig at se er det vigtige her om man har en fejring af det vellykkede eller er kommet det videre at man også kan diskutere det mislykkede og hvordan det lige er det fejler.
Hvis kreativ XX bliver sådan nogen diamanter man kun kan finde, og ikke noget man kan have arbejdet sig ind i en eller anden afstand af, så forsvinder praksis i virkeligheden ud af billedet og man er tilbage i en tilskuerrolle. For mig at se er det den der skal bekæmpes, hvis det skal rykke noget. Og sproget er en af de måder man bekæmper man nærmer sig diamanten på.