Det var mærkeligt at tale kinesisk igen efter alle de år. Selvom antallet af kinesere i Danmark er støt stigende er det alligevel sjældent i min dagligdag, at jeg har mulighed for at konversere på kinesisk, så det var faktisk 11 år siden at jeg havde talt sproget - sådan rigtigt.
Jeg var egentlig ikke spændt på, om jeg kunne huske det, for af en eller anden grund, har det sprog bidt sig fast i min hjerne. Og som forventet: Så snart jeg steg af flyveren i Beijings Lufthavn begyndte ord at dukke op i min bevidsthed. Kinesiske ord for jordnød, paraply, bagage, salt og den slags.
Jeg lærte kiinesisk på den bedste måde man kan lære et sprog: Total immersion kombineret med stenhård terpning. På den måde var det faktisk muligt på to år at proppe et fuldt ud brugbart kinesisk ind i mit hoved. Det hjalp selvfølgelig, at jeg var ung dengang (21-22) og var vant til indlæring gennem et langt forløb i den danske rundkredspædagogik - min hjerne var som en svamp (jeg selv var som en svamp) og sugede indtryk til sig som en dyson støvsuger på overdrive. Jeg synes nogle gange, at jeg kan huske hver eneste dag, jeg tilbragte i Kina fuldstændig krystalklart - og følgelig kan jeg også huske sproget.
Det at omgivelserne var 99% kinesiske - og ikke talte noget andet sprog, gjorde det også meget akut, at man kunne enten tale eller synke til bunds. Hvis man kunne to ord så brugte man dem hele tiden indtil man lærte det næste - og så fremdeles. Jeg husker en aften kort efter vi var kommet til sprogskolen, hvor vi drev en taxichauffør til vanvid ved i en times tid at spørge ham adskillige gange om han havde et stilehæfte - eller en blyant. Samtalen stoppede der - vi kunne ikke forstå, hvad han svarede og kunne ikke foreslå ham noget, han skulle bruge genstandende til, men bare det at konversere var en stor fornøjelse.
Kinesisk er langt fra noget smukt sprog bedømt med vestlige ører. Det lyder som bjæffende hunde og jamrende katte på en gang, men som alt andet rummer det mere end sin overflade. Det er et dejligt simpelt sprog med næsten ingen grammatik og dertil et næsten fysisk sprog. Det ligger i dets natur at det er hyperkonkret, baseret som det er på simple billeder af ting. Derfor er det ikke noget velegnet sprog til filosofi i vestlig forstand, men på den anden side utrolig velegnet til poesi - tingenes musik er naturligt indbygget i enhver kinesisk sætning.
Nu er jeg tilbage i DK igen - fast besluttet på at gå i skarp træning. Når kinesisk er gymnasiepensum kan det jo være at jeg finder nogle jeg kan tale med.
Posted by holger at 10.05.2007 12:10