30.11.2004

Designcheck: Radikale

Det Radikale Venstre råder, ud over en stor mængde lærere og bibliotekarer over det politiske livs største procentmasse af hipsters - man må derfor forvente design, der vil forandre verden på den fede måde. Desværre bliver man skuffet.

Først må det siges, at det radikale venstres design i et og alt er tro mod teorien om en bermudatrekant i Danmarks politisk interesserede kulturelite. Partiets design har så længe nogen kan huske, til forveksling lignet dagbladet Politiken. Selv det logoagtige B har de radikale i lang tid delt med Politikens Boghandel. Og som om det ikke var nok, har man valgt en hjemmesideaddresse der næsten er identisk med vores allesammens DR - nemlig www.drv.dk.

Radikale vælgere tror på indhold og man finder uden tvivl blandt den radikale vælgermasse den største skepsis overfor "marketing" vest for enhedslisten. Denne holdning ytrer sig klart i partiets design, der er forvirret, uklart og uden linje - ganske som partiet kunne onde tunger sige. Partiets farve er den lede og billige procesblå - ellers kun kendt fra lokalaviser. Man har så skruet en hjemmeside sammen, der kun henvender sig til de i forvejen omvendte: Relativt overskuelig men uden sammenhæng med elegancen fra det klassiske Bodoni B, der har været partiets kendemærke siden Hilmar Baunsgaards tid. Folketingsmedlemmernes portrætter kan downloades - en brugervenlig feature - men protrætternes kvalitet er vildt uegale: Nogle er taget i en automat på Nørreport og andre er elegante sort/hvide portrætstudier. Det er åbenlyst et valg, der har været overladt til den enkelte kandidat.

Man kan på hjemmesiden downloade partiets interne blad som pdf - og her afsløres en tarvelig trykkeridesignet tryksag af værste skuffe: Så mange farver som muligt, ingen typografisk holdning: Et bladhoved i Franklin Gothic og rubrikskrift i den stendøde og tidlig halvfemsertypiske Meta - man fornemmer på ingen måde en fælles afsender med partiets øvrige kommunikation. Mest af alt ligner det bladet "Tænk og Test" fra for et par sæsoner siden - et passende signal, naturligvis, for et parti der har hændervridende bekymring som sin yndlingsposition.

Partiets slogan har også fået en ny udformning her op til den stundende valgkamp: "Der er fremtiden til forskel". Man har her sansynligvis trukket på den rige medlemsstab af reklamefolk. Sloganet er både mundret og til forskel fra mange af de øvrige slogans årgang 2004, har det et direkte formål i forhold til en valgkamp - nemlig at svare på spørgsmålet: Hvad er forskellen??
Man ville ønske, partiet også indenfor grafisk design rådede over den form for ekspertise.

Konkluderende må det siges, at Det Radikale Venstre fremstår som et parti uden offensivt potentiale. Man virker tilfreds med at tale til de i forvejen omvendte og dermed understreger partiet i sit forhold til kommunikation meget godt, at det i dag er de selvfedes parti.

Herfra skal kun lyde et "held og lykke" - I får brug for det.

Posted by holger at 23:20 | Kommentarer(0) | TrackBack

20.11.2004

Designcheck: Venstre

Folketingets største parti, regerings- og statsministerpartiet Venstre er også klar til valgkamp. Man har i venstre valgt blåt - reflexblåt - dog nok ikke for at stemme sindet til reflexion.

Blåt er altid pænt, som Storm P vist formulerede det. Og blåt er også farven på velhaversegmentet i de mange riscbaserede analysemodeller. Blåt er også disse menneskers yndlingsfarve og blåt er den foretrukne farve til alt, når man skal udstråle seriøsitet og værdighed. Hvorfor blåt har den effekt, kan man ikke svare på. Men himlen og havet er blå - begge destinationer for menneskets drømme og længsler.

Venstre var under Uffe Ellemanns formandsperiode også blå, men en mere lys blå nærmest cyan. Anders "Wildeye" Fogh Rasmussens venstre er gået over til den mindre reklameagtige og mere værdige reflexblå. Der er noget antiseptisk og ministerielt over farven. Vi er ikke helt ovre i de dybblå og indigo toner som foretrækkes af firmaer, der vil udstråle seriøsitet og soliditet.

Venstre fik for et par år siden redesignet sit V logo. Der var noget skønt corny over det "mod"- agtige V med pilen. Det mindede om rockgruppen The Who's gamle logo fra tressernes swinging london. Men man vurderede - korrekt - at det var lidt for kikset til et seriøst parti i halvfemserne. Valget er så faldet på navnet venstre skrevet med en meget fed Gill og V'et har så fået et koket knæk i VENSTRE side så det stadig bringer mindelser om det gamle the who agtige logo, men også kommer til at ligne et checkmærke - dem man kalder "flueben". V'et skal på den måde udstråle dynamik og fremgang, men pointen med fluebenet er af den type grafikere på lokalafviser finder på til solcentre og kosmetologer.

Ideen med at fremhæve v'et så man både siger liste V og Venstre er selvfølgelig fornuftig. Socialdemokraterne forsøgte sig med noget lignende for et par gange siden, men har siden fravalgt det.

Venstre lancerer det reviderede design i forbindelse med et nyt slogan og et redesign af hjemmesiden.

Sloganet er "så ved du, det bli'r til noget" (for nogle dage siden var det "vi holder hvad vi lover" - men sloganet holdt åbenbart ikke).
Et lidt vanskeligt slogan i familie med BTs - "så sker der noget" eller Kvicklys "så behøver du kun handle et sted" - måske meget passende at lægge sig mellem en skodavis og et supermarked, men tankevækkende at sloganet - som det forrige iøvrigt - ikke engang FORSØGER at handle om substans, men KUN om teknikalitet. Hermed har Venstre som folke- og spinparti perfektioneret professionaliseringen af det politiske liv: Det interessante er nu kun spørgsmål om teknik og politik i fremtiden bliver til stævner i isdans eller synkronsvømning hvor indhold er ingenting og form er alt.

Denne udvikling burde vel tiltale en æstet som undertegnede, men som jeg altid siger: FORM ER INDHOLD!!!! (så fat det dog!!!) og hvis man som politiker tror, man kan klare sig med gode stilkarakterer, så er der noget galt med enten ens selvopfattelse eller ens opposition.

Hjemmesiden fremstår helt i tråd med det meningsblanke slogan som et stykke glat overflade i stilen "corporate design" som regeringspartierne åbenbart foretrækker. Illustrationerne er himlen over Christiansborg, Dannebrog og udvalgte politikere (heriblant de skandaleramte Fergo og Schmidt). Hjemmesiden er effektiv of elegant professionel. En fremragende feature er muligheden for download af både billeder og logoer. Den fremstår imidlertid samtidig så sexet som en kummefryser i kraftig neonbelysning og bringer uværgerligt tankerne til Adornos bon mot: "Hvor alt er hvidt er det fækalierne der hersker".

Den passer således godt til den bakterieangste partiformand og er på den bagvendte måde et stærkt udtryk for konsistens.

For at rekapitulere: Venstre fremstår med et viljestærkt udtryk af hvide tandsmil og blå blazere. En gruppe målbevidste alvorsmænd og kvinder. Bedømt på udtrykket kunne partiet være et rederi, en bank eller et forskikringsselskab - og det er måske også det vogterne over "forretningen danmark" ønsker at være.
Så udtrykket er ærligt - hvordan det samtidig lykkes at fremstå som et ideologisk parti og et "folkeparti" er en gåde kun psykologer eller spindoktorer kan svare på.

Posted by holger at 14:20 | Kommentarer(0) | TrackBack

13.11.2004

Designcheck: Socialdemokraterne

I den fortsatte serie om politisk design er vi nu kommet til hele danmarks socialdemokrati, også kaldet socialdemokraterne. Socialdemokraterne har noget at leve op til: Partiet står bag den ENESTE valgkampagne i dansk politisk historie, der er sevet ned i den kollektive erindrings grundvand: Stauning eller kaos!!

Hvis vi betragter denne kampagnes bestanddele lidt nærmere ser vi to ting: En klar formulering (der oven i købet er formuleret som et valg) og en mand med skæg. På begge disse fronter må vi konstatere at nutidens socialdemokrati bevæger sig væk fra fortidens forbillede.

Men det er også svært når man har sejret ad helvede til. Hvor går man hen når ingen kan få øje på fronten?? Der er ikke nogen at være uvenner med mere. I dag vil alle være venner med alle - men ingen er det. Vi er kun venner med os selv. Det er ikke svært at forstå at de politiske spindoktorer selv bliver rundtossede.

Socialdemokraterne er rent designmæssigt i en meget heldig situation ved det, at man råder over reel meningsfyldt ikonografi: Den røde farve. Den røde farve tilhører venstrefløjen i en sådan grad at rød er et politisk tillægsord. (Andre farver med politisk betydning er brun og sort - men det er entydigt negativt - og så grøn som ikke har nogen partipolitisk betydning, jvf konservative, som nok nødigt, selv efter det nye redesign, ville kaldes et grønt parti).

Socialdemokraterne har desværre også det problem, at den røde farve er belastet af hundrede års misbrug af kommunistiske diktaturer og deres sympatisører - man har derfor i socialdemokraternes moderne inkarnation bestræbt sig på at tune farven væk fra det politisk røde til noget mere farverødt.
Et forståeligt og fornuftigt træk. Valget er faldet på en nydelig bordeaux, der også tydeligt signalerer, at medlemmernes smag er gået fra håndbajere til noget mere kultiveret.

Man forsøger sig desuden med et fælleseuropæisk symbol - den røde rose. En ide, der opstod en gang i halvfjerdserne og egentlig er et ganske sympatisk forsøg på at skabe en fælles symbolik med søsterpartierne i de andre lande og derved understrege "internationale" på den fede måde. Blomsten som betydningsbærende designelement er desværre ikke specielt præcist. Pointen er jo nemt forståelig: Den røde rose som symbol på kærlighed, hjerteblod, hengivenhed og human interaktion (Jeg kunne nu bedre lide den gamle version, hvor rosen havde bevaret sine torne). Men blomsten er også "bare" pæn og positiv og kan derfor anvendes til alle formål: Tøj, forsikring, creme, cigaretter for bare at nævne nogle få. Derfor skal blomsten være meget speciel for at kunne opnå en betydning, og her fejler nutidens socialdemokrater. Blomsten i sin nuværende udformning har INGEN grafisk kvalitet. Den ligner både et salathoved og en anretning med kyllingelår og er tegnet på en klodset og uinteressant måde der umuliggør fjernlæsning. Det er simpelthen ikke godt nok.

Den øvrige designgarniture er i omgangshøjde med tiden. Socialdemokraterne var de første til at droppe det formelle partinavn, SocialdemokratiET og gå over til det mere personlige socialdemokratERNE. Typografien en lidt uinspireret Frutiger, holdt i en beskeden grå. Signalet synes at være: Vi gør ikke en kat fortræd.

Den form for design er forståelig når man har styrken til det underspillede, men efter denne iagttagers mening burde man have taget langt hårdere fat med det samme partiet røg i opposition. Der skal råbes højt og præcist for at overdøve propagandamaskineriet fra den siddende regering.

Problemet bliver tydeligt når man iagttager billedvalget til den nyligt udgivne pjece med partiets nye program "Hånden på hjertet"
Her er tale om noget, der ligner en skitse til corporate design, selvom selve layoutet vist er foregået in-party. Vi har den bordeauxrøde, den nye antikva og en nydelig men harmløs typografering. Og så har vi store helsides billeder af mennesker, der lissom skal give de mange kedelige ord et humant og nødvendigt anstrøg. Der er måske tale om et freudian slip, men hvilke billeder har man valgt?: Børn og gamle (inclusive et fint sorthvidt skud, der grangiveligt ligner partiformanden som working class hero). To vælgergrupper, der ikke KAN være i centrum for partiets fremtidsrettede kommunikation. Der er i hele pjecen kun ét billede af personer i den aldersgruppe, der formodes at læse programmet og gøre noget ved det hele og stemme på partiet. Og meget sigende er det et billede af et yngre par i liggestole, med ryggen til kameraet, på ferie i de varme lande stirrende ud over vandet.

Jeg er den første til at medgive at man kan overdrive billedtolkninger, men i mine øjne har socialdemokraterne ubevidst, med billedvalget i pjecen sat en stor fed finger på det ømme punkt: Hvem er det egentlig vi taler til? Dem vi tror vi taler til tør vi ikke vise et bilede af.

Man kan ikke være venner med alle - det er stadig sandt. Kraftfuldt design gør også nogle sure og andre meget glade. Men for at opsummere:

Ny rød: OK
Bomærke (rose). Ikke OK
Typografi: Hmmm...
Iscenesættelse (billedvalg): Desværre præcis.

Alt i alt : Designmæssigt ikke et parti, der er klar til en valgkamp (desværre)

Posted by holger at 14:17 | Kommentarer(0) | TrackBack

04.11.2004

Partidesign

I anledning af det tilstundende folketingsvalg har jeg så småt startet en serie posts om det politiske landskab i Danmark betragtet fra udsigtspunktet grafisk design. Nedenfor kan læses en desværre temmelig infinit vurdering af Konservatives nye design. Jeg har tygget længe på hvad, der er årsagen til denne tjaa bom bom holdning fra min side.

På den ene side er der jo tale om et nydeligt stykke grafisk arbejde. På den anden side er det bare ikke godt nok. Hovedproblemet må være at Politisk design som genre er afgået ved døden - måske fordi politik som egentlig holdningskamp er afgået ved døden.

I parlamentarismens barndom i det tyvende århundredes begyndelse opstod politisk propaganda sammen med den øvrige massekultur. Hurtigt definerede datidens designere en hårdtslående krads grafisk stil der passede godt til de politiske budskaber og var råbende og entydige som dem. Politisk design fandt desværre sit klareste udtryk i de to morderiske ideologier Nazismen og Kommunismen. Erfaringerne herfra lukkede en hel udtrykslandevej for efterkrigstidens designere. Langsomt gled det politiske design i Danmark (Europa rettere. USA har en markant anden politisk designkultur, der er i familie med skolesystemets udtryksform, men det er en anden historie) ind i en apati, hvor man nøjedes med at sætte et stort bogstav på et papskilt. Garanteret aldrig berørt af professionelle designere.

I mellemtiden overtog erhvervslivet den totalitære stats virkemidler i det, der i dag hedder "branding". Man kan selvfølgelig ikke overtage en udtryksform uden samtidig at udvikle den og over årene har firmadesign da også bevæget sig væk fra en ren designfascisme til et mere blødt udtryk - værdibaseret ledelse hedder det vist.

Det er så sjovt at de politiske partier når de får lyst til at bevæge sig ud af deres vinterdvale søger udtryk netop hos erhvervslivet, der har en slags udvandet totalitarisme som sit kendemærke.

Man søger på ingen måde at definere en selvstændig position - og det er vist her at jeg får min dumme øv fornemmelse overfor fx konservative: Det ligner jo bare et hvilket som helst kedeligt firma. Faktisk deler Konservative på nær typografien design med amagerbanken. Og det er jo lidt kedeligt at man ikke kan se om en plakat er for en bank eller for et politisk parti.

Posted by holger at 22:59 | Kommentarer(0) | TrackBack

03.11.2004

Folkegaven

Hvor må det være trist for Frederik og Mæwi at få et spisestel, der har kostet 1.300.000,- kr, når det så kraftigt skæmmes af det kiksede Bierstubeagtige MF logo som vor regent har begavet det unge par med. Det er en designstil regenten med fordel kunne gemme til et papskilt over sølvbryllupsportalen.

Hvilket held for nationen, at der ikke laves så mange rytterstatuer for tiden - tænk hvad D. Margrethe kunne få ud af sådan en chance.

Posted by holger at 20:18 | Kommentarer(0) | TrackBack

Four more years

Heaven protect us.

Posted by holger at 20:10 | Kommentarer(0) | TrackBack

02.11.2004

Bye Bye Bush (please)

I dag er det så at USA går til valg. Alle tænkende mennesker må håbe, at George W Bush bliver stemt hjem til Texas med et brag. Og hvorfor så det??

Den egentlige grund er ikke kun arrogancen, stupiditeten og den åndssvage krig mod Irak. Det er selvfølgelig galt nok i sig selv, MEN det der gør, at man må håbe, at en kommende administration dels nedsætter en sandhedskommision og dels rejser en skamstøtte over denne forhåbentlig i dag afsluttede periode i Amerikansk politik er, at Bush og med ham hele den rabiate højrefløj er i gang med at underminere alt det, der er fantastisk ved den amerikanske forfatning.

Under Bush og Cheneys kleptokratiske styre har vi set voldsomme angreb på ytringsfriheden, pressefriheden, forsamlingsfriheden, den personlige frihed og magternes adskillelse. Det er simpelthen uforståeligt for mig, at såkaldt liberale mennesker i dette land støtter Bush, der faktisk er mere at ligne med en kommunistisk diktator i den tidligere østblok. Hvis man tror på liberalisme, demokrati og borgerret så er der da kun en holdning: Ud med Bush og hans dukkeførere.

Om Kerry er bedre er ikke til at sige - men denne gang er det ikke pjat: Alt (undtagen Dick Cheney) er bedre end Bush.

Posted by holger at 09:07 | Kommentarer(0) | TrackBack