Han drejede sig derpå, med en bevægelse som en tjener i en fornem restaurant, først mod åbningen, hvorfra han fremtog endnu et objekt, så i samme takt og på tåspidserne videre mod bordet, på hvis blanke flade han koncentreret anbragte genstanden, inden han med en sænkning af skuldrene trådte et skridt tilbage og højt ud i rummet deklamerede "FI..NI..TO".
Alle i stuen kiggede med gispen og hvisken på hinanden, slået af den præcision hvormed Schmidt havde afsluttet demonstrationen.
"er den dermed.....det man ville kalde virkelig?" spurgte fru Tristan med et af sine marcipanbrødssmil.
"lige så virkelig som for eksempel.... for eksempel dette æble" nærmest skreg han triumferende ud i stuen, der i forvejen var ved at gå under i kakofonisk støj og rakte ud efter æblet i professorens hånd, der imidlertid samtidig var ved at føre samme frugt til den professorale mund, hvorved Schmidt ikke fik fat i paradisfrugten, men istedet sendte den fra professorens hånd og læber på et baseballlignende svæv mod hele diskussionens ophedede genstand.
Æblet sejlede i en fuldendt bue gennem stuen, og mens alle stod stille som små stirrende lerfigurer, fløj det tæt forbi både glasset, uret og de tre porcelænsskabninger, inden det med et SJOKKK ramte hele den gigantiske stabel, der efterhånden havde aflejret sig på bordets hjørne.
"hov, undskyld" sagde han og kastede sig med en uventet hurtighed og smidighed ned på gulvet mellem sofaen og professorens apparat for at gøre skaden god igen.
Sandy Brinck har forladt den socialdemokratiske folketingsgruppe efter månedlange offentlige fægtekampe med den nye ledelse. Hendes beslutning er nem at forstå og hun forlader borgen uden at kaste alt for meget møg.
ALLIGEVEL...
fremturer gruppeformand Jan Petersen i aftenens tv-avis med den sædvanlige gang pluddervat og åbenlyst usande vås (og med den dårlige løgners undvigende blik) "...det har ikke noget med den nye ledelse at gøre. Sandy ønsker at bruge sin uddannelse og det skal være nu".
Hvis hun ønskede det så brændende så havde hun nok ikke stillet op til valget for et halvt år siden, Einstein.
Der er ikke noget galt med ærlighed - og hvis man skal lyve skal det gøres med meget mere stil, volumen - det hele (antyd at hun har taget af kassen, er psykisk ustabil eller agent for en fjentlig magt) -SÅ FAT DET DOG!!!
Kære gamle og trætte socialdemokrater - Der findes mennesker der kan rådgive jer om kommunikation. Hvorfor ansætter i ikke en af dem??
Da han med snøften og raslen havde samlet alle sine papirer og blyanter og klemmer op fra gulvet var der et sekundkort øjeblik ikke en lyd i hele stuen.
"Der er vist ikke mere at tale om" sagde den netop venlige og urimeligt støjende advokat med endnu et blåøjet torskesmil og i spidsen for hele selskabet banede han sig i sine store støvler gennem stuerne, rundt om stablerne af bøger og gamle aviser og ud til hovedtrappen som han og derpå de storlarmende og snerrende begav sig ned ad.
EN designstuderende er dagens nyhed i pressen fordi hun har "oversat" en serie reklameplakater. Dvs i stedet for det velkendte billede står der med ord: "liderlig kvinde, strittende brystvorter - jägermeister".
Ved første øjekast er det jo både sjovt og rigtigt. Ved nærmere eftertanke burde hun nok overveje sin fremtid. Design og kunst og god kommunikation handler om alt det der står MELLEM teksten og billedet.
Hvis man tror at man - selv som provokation - kan oversætte det ene til det andet har man ikke fattet et ord - eller et billede.
Bærbar chip (med sender) der kommunikerer med digitalkameraer. Når man fremover bliver fotograferet sørger chippen for at man ser ud som man ØNSKER det: Slut med skæve næser, dobbelthager og grimme tænder (chippen anvender dog bluetooth).
Og vi ved alle at sandheden er i billedet.
So much for plastic surgery.
Da gadedøren havde smækket med den sædvanlige lille irriterende kliklyd til sidst stod han helt stille i ca fem minutter og lyttede inden han atter gik ud i køkkenet .
Lige i det øjeblik da den unge pige i lejligheden overfor slukkede lyset i sit køkken, så gården faldt hen i blåsort tusmørke uden afstande gik det op for ham, at han var alene.
Med denne entry starter jeg projektet "1000 sætninger".
Ideen er at skrive en sætning hver dag. Mindst en - men gerne flere. sætningen må være kort eller lang, men det skal være én sætning - ét punktum.
Sætningerne skal have hver sin entry og titlen på entryen skal være sætningens nummer i rækken. Sætningerne skal, når de er færdige, danne et sammenhængende prosaværk med kapitler, handling, hoved- og bipersoner - the works. Men for at det kan læses logisk i blogspace, hvor den seneste entry altid står øverst skal denne handling skrives baglæns - altså værkets sidste sætning er den der bliver skrevet først. Jeg skriver den i morgen - og så er vi i gang.
Jeg vil selv skrive de første sætninger, men inviterer hermed læsere til at komme med forslag.
Efterhånden som ordet når ud vil der være flere muligheder, hver enkelt dag - jeg afgør suverent hvilken sætning der postes og når projektet er afsluttet vil vi have skrevet en ægte open source roman.
Sætning nummer 1000 vil være værkets titel.
Ide til nanoteknologisk projekt til hjemmet:
Opformeringsanlæg til smuldrede Corn Flakes.
Vi kender alle den frustration der følger når man har løftet æsken med cornflakes og konstateret at der er rigeligt - men så, øjeblikket efter at hældningsproceduren er startet, konstaterer at det, der er i boksen er mere corn flour end flakes. Og som vi ved så er smuldrede cornflakes USPISELIGE!!!
I fremtiden vil alle hjem have en kellogs accelerator der kan "genflake" (gen uden tryk på e) bundsmulderet. Et enormt spild vil undgås, ressourceudnyttelsen optimeres og vi vil få gladere børn
Hvortil sender man ansøgningen om forskningsmidler?? Hvilket EU kontor??
Daniel liebeskind, der næsten deler navn med min barndoms helt Ingvald Lieberkind (der mest var en helt fordi han lignede min morfar) har lige været i fjernsynet. Jeg så hans værker første gang i Berlin i 1984 hvor han udstillede nogle uforståelige men dog sært genkendelige tuschtegninger i Martin Gropius Bau.
Siden blev han en stjerne og kom bl.a til akademiet i København, hvor han holdt en uforståelig men dog sært meningsfyldt forelæsning i festsalen.
Det var tydeligt at det var fremtiden der talte: En ambition om en ultra moderne, men dog fortællende og anekdotisk arkitektur, plastisk aldrig før set og samtidig emotionelt genkendelig.
Men det var også næsten umuligt at forestille sig hvordan disse tanker skulle blive til fysiske bygninger sådan som de tilsyneladende trodsede alle kendte fysiske love.
Nå står de der - bygningerne - i massevis - hver gang rejst i en regn af protester fra borgerkomiteer, fredningsfascister, smagsdommere og bagstræbere.
Det er skønt at konstatere at fremskridtet altid sejrer.
Jeg har været i dvale i en fire måneders tid. Siden sidst har jeg været i Vietnam, lavet design, quizzet og passet min familie. Jeg har læst en tyk bog om HC Andersen og en hel masse aviser.
Jeg har købt en CD med Beck (Guero) og en med Neil young (on the beach). Jeg har set adskillige kunstudstillinger - mest huskværdige Gerhardt Richter på "the Lou" og især Bill Viola på Aros - og et par film, men kun en af nyere dato, nemlig Adams Æbler. (der for mit vedkommende blev ødelagt af en støjende familie fra sydkysten, der ovenikøbet blev endnu mere højrøstet da jeg bad dem dæmpe de interne kommentarer (a la "hvor er han fed og ulækker" HVER GANG Christoffer Bro indtog scenen.) og rasende råbte mod mig "Vær da lidt social!!! - hvis du vil have fred så kan du blive hjemme)
Jeg har tilbagelagt adskillige tusinde kilometer i bil, tog og bus og måske hundrede og nogle på cykel og i et par piratkopierede Nikes - made in Ho Chi Minh City.
Alt i alt et temmeligt gennemsnitligt liv for en "average guy" som jeg, perifert medlem af den kreative klasse (hvortil rykker man op fra den?? - i virkeligheden lyder det lidt som indskoling er jeg bange for).
Men en ting har jeg savnet - MIN BLOG.
Så nu er jeg tilbage, jeg har genstøvlet min hjerne uden hjælp fra en hypet konference og i fremtiden vil jeg sænke mit væsentlighedskriterium så der kan komme noget på killerfog HVER DAG - yes.