14.07.2005

SOMMERFERIE

1000 sætninger og de mange andre spændende indslag på killerfog holder sommerferie.

Vi er tilbage med nye sætninger og satsninger den første august.

Til alle læsere: Tak for jeres interesse so far.

Posted by holger at 21:00 | Kommentarer(0) | TrackBack

11.07.2005

977

Han stod ved køkkendøren og betragtede det ejendommelige sceneri, i hvis skabelse han selv havde været en uvidende og uforberedt men ikke desto mindre afgørende aktør.

Posted by holger at 22:29 | Kommentarer(0) | TrackBack

Sproget er krigens første offer

OK jeg ved godt det er upassende, men nu er jeg snart TRAT af at høre om alle de mennesker der er blevet DRABT ved TÆÆÆÆÆÆR.

Hvor er John Danstrup når vi har brug for ham??

Posted by holger at 22:24 | Kommentarer(0) | TrackBack

10.07.2005

Ståbi for designkøbere - 2

TYPOGRAFI ER EN AFGØRENDE IDENTITETSMARKØR.

Posted by holger at 22:23 | Kommentarer(1) | TrackBack

978

Stuen, han plejede at være underspillet stolt af, når de rigtige mennesker roste den, var efterhånden forvandlet til en snakkende og støjende kabine med Professorens maskine som det ulogiske, men forståelige centrum.

Posted by holger at 22:21 | Kommentarer(0) | TrackBack

09.07.2005

979

Mens Schmidt var optaget af sin demonstration, fru Tristan af sit utålelige pladder med hans Advokat og Professoren havde travlt med at forklare sine ideer til de tre polske piger fik han tid til at tage endnu en kop kaffe og afveje de forskellige muligheder.

Posted by holger at 23:23 | Kommentarer(0) | TrackBack

Ståbi for designkøbere - 1

Jeg har længe ønsket at skabe en eksempelsamling med gode råd til kunder af design og reklamefirmaer. Dette er små gode råd jeg vil give videre baseret på utallige observationer af designkøberes adfærd.

Og nr 1 kommer her:

FARVER ER VIGTIGE - MEN IKKE SÅ VIGTIGE.

Posted by holger at 23:15 | Kommentarer(0) | TrackBack

Stor dansk dag i Tour de France

Hvis etapen ved et tilfælde var blevet stoppet 100 km fra mål så VILLE NICKI SØRENSEN HAVE EROBRET DEN GULE TRØJE!!!!!

Desværre ville den feje Armstrong køre hele etapen, så nu blev vores Nicki nr 76 med et tidstab på 7 minutter.

Posted by holger at 23:12 | Kommentarer(0) | TrackBack

980

På den en side var det jo klart at et direkte angreb på selskabet, selv i et nok så uanseeligt tidsskrift, ville være selvmord, men på den anden side og fuldstændig lige så klart, kunne Kaptajn Schmidt og hans ubehagelige advokat ikke alene få lov til at stå for en eventuel offentliggørelse - hvis professorens maskine altså overhovedet virkede.

Posted by holger at 00:46 | Kommentarer(0) | TrackBack

Willumsen

Tog i sommerheden med tre børn og ikke airkonditioneret Mazda fra 1994 til Frederikssund for at se den nye bygning til Willumsen museet. Arkitekturen er nydelig uden at slå nogen omkuld, men bilederne overlever. Skønt at se en egensindig megaloman fyre den af - og så på dansk. Koloritten er i dag lige så vild og særpræget som for 80 år siden og ideen om at male sit liv set gennem et udsyret troldprisme er ikke realiseret bedre siden. Hvem vile ikke gerne spise sin aftensuppe med familien Willumsen i el Greco perspektiv under den gule lampe?

Men hvorfor i alverden ligger det museum dog i Frederikssund??

Posted by holger at 00:34 | Kommentarer(0) | TrackBack

Dæmonen

I lang tid har der ikke på killerfog været nogen entry i kategorien "det bedste", men her er en:

Har netop med et års forsinkelse prøvet den naboskræmmende forlystelse i Tivoli, kaldet Dæmonen. Her er vi tæt på den proverbielle kategori "better than sex" (kun tæt på - men det tæller også). 106 sekunders koncentreret adrenalinsus, ihvertfald for denne passager.

Svævende og med høj puls vakler man ned ad trappen med kun en tanke i hovedet: "Igen".

Og hvornår er det ellers lige man har den slags oplevelser?

Posted by holger at 00:24 | Kommentarer(0) | TrackBack

08.07.2005

981

Han kunne ikke vente længere.

Posted by holger at 00:04 | Kommentarer(0) | TrackBack

Morten Boye Vitsen

Forsinket vits i anledning af den katastrofale spindoktoransættelse efter den katastrofale valgkamp og den katastrofale tv optræden:

"Så forstår man bedre at han overlevede Estonia"

Posted by holger at 00:00 | Kommentarer(0) | TrackBack

07.07.2005

HC Andersen Vitsen

Efter endt læsning af Jens Andersens MEGET grundige Andersen biografi:

"Så forstår man bedre at romanen hedder "Kun en spillemand".

Posted by holger at 23:57 | Kommentarer(0) | TrackBack

Verdenshistorie på Nybrovej

Nærmest lige uden for min gadedør kørte i går George Bush med frue og 100 sikkerhedsvagter, ambulancer pansrede limousiner motorcykler og busser. Ovenover ham svævede fire helikoptere og i hvert krat og bag hver lygtepæl på strækningen fra "den helt rigtige bager" til Marienborg stod en dansk politibetjent. Alle kloakdæksler var svejset til og forseglet, der var betonchikaner, og partisansøm i beredskab.

Sådan en helt almindelig onsdag morgen undgår man ikke at blive imponeret af det 21 århundredes pomp og pragt. I gamle dage kørte herskerne i guldkaret og smed med dukater og floriner, nu sidder de i pansret afsondrethed og vi må ty til tv for at få et virkeligt forhold til dem. Men som show var det fantastisk.

Jeg vinkede til ham.

Posted by holger at 23:54 | Kommentarer(0) | TrackBack

06.07.2005

982

Han skyndte sig hen på en ledig stol bag advokaten og fru Tristan mens Schmidt i en umagelig foroverbøjet stilling var optaget af svinghjulene på maskinens bagside.

Posted by holger at 23:01 | Kommentarer(0) | TrackBack

05.07.2005

983

"Jeg håber De har set på mit forslag" sagde han lavt til advokaten "jeg tror det muligvis kunne løse Deres lille problem".

Posted by holger at 22:53 | Kommentarer(0) | TrackBack

04.07.2005

984

"Hvis blot De vil koncentrere Dem om Deres Egen opgave" sagde den fiskelignende advokat med en trækning i læberne, der skulle antyde høflighed.

Posted by holger at 23:17 | Kommentarer(0) | TrackBack

03.07.2005

985

Maskinen arbejdede med en dyb tudende klang, der moduleredes en smule når Kaptajn Schmidt rørte et af de fire hjul, der var monteret på hver side af apparatet.

Posted by holger at 23:53 | Kommentarer(0) | TrackBack

986

For hver gang han drejede et af hjulene, tog kaptajnen en slags gul stift eller pind ud af apparatets indre, placerede den i en af perforeringerne i skjoldet og vendte sig til sidst om mod skrivepulten, noterede et tal eller en sekvens af tal på et blankt stykke papir som han så placerede øverst i papirbunken på sofabordet.

Posted by holger at 23:47 | Kommentarer(0) | TrackBack

01.07.2005

987

Fru Tristan, der i dagens anledning havde draperet sin tøndeformede krop i lyserødt, så hun mest af alt lignede et smilende marcipanbrød, lænede sig mod professoren og råbte med sin utålelige teaterhvisken "Jeg håber sandelig ikke kaptajnen har læst deres artikel".

Posted by holger at 22:58 | Kommentarer(0) | TrackBack

988

Hele stuen var låst i fascination af kaptajn schmidts bevægelser, som de en efter en placerede pindene efter hinanden i en tydelig orden mens støjen fra maskinen steg et niveau for hver pind han fjernede, indtil den gik over i en syngende brusen præcis da kaptajnen satte den sidste pind på sin plads.

Posted by holger at 00:42 | Kommentarer(0) | TrackBack