"Elektricitet er som bekendt en kraft der findes både inden i os og mellem os, hvilket professoren så glimrende har påpeget i sine artikler - senest i "Journal of interbodily experiences" som I sikkert alle er bekendt med".
Hvad foregår der på Loisianas designtegnestue?? Byens busser er i anledningen af efterårets store Matissesatsning skæmmet af et neonfarvet banner med teksten Matisse/Louisiana (eller omvendt). Det er vist meningen at det er Matissefarver, men altså hvis det er Matisse så er min røv den proverbielle vandflyver. Kom ind i kampen Tøjner. Du råder over et verdensklasse museum - hvor er dine verdensklasse designere??
I den nye blockbuster succes fra Zentropa "Drabet" forekommer ifølge dagens anmeldelser en del scener hvor hovedpersonen, en martret middelklasse idealist, dyrker paragliding. Samtlige anmeldere kobler sportens tilstedeværelse i filmen til Ikaros myten. Det er meget muligt, MEN prøv at sige instruktørens efternavn på engelsk.
Coincidence - I think not.
Kunne man tænke sig at EPO er det så ivrigt eftersøgte vidundermiddel mod cancer?
Det ville være en smuk historie.
"Man kunne således forestille sig tanker, der antager fast form eller, med den omvendte energistrøm, form der opløses - eller rettere, øhhh fortættes - til tanker"
"Og til sidst er det kun apparaterne, der kan se forskel" råbte han henover kaptajnens sidste ord mens han med en kalkuleret blottelse af hvide tænder og rosa tandkød forsøgte at vække forsamlingens sans for humor.
"Hvis vor unge vært vil afstå fra at foregribe eventuelle konklusioner vil jeg nu kort forklare principperne for vort eksperiment" sagde kaptajn Schmidt mens han kiggede sig omkring i lokalet som en tryllekunstner i en billig variete.
Forleden da jeg kom forbi en Irma og besluttede at stoppe for at købe nogle appelsiner til børnenes råkostsalat havde jeg en rygsæk på. Rygsækken var måske lidt stor og Irmas hylder helt sikkert for tæt placerede - resultatet var klassisk slapstick:
Jeg vendte mig for at studere en Tjekkisk pilsner hvorved rygsækken stødte ind i et vintilbudstårn, der skred sammen med et både støjende, vådt og velduftende resultat.
Jeg var helt alene i den del af Irmaen og stod et øjeblik (et kort øjeblik, men dog registrerbart) og overvejede om jeg ikke bare skule gå fløjtende videre og lade som om jeg ikke kendte den idiot der havde væltet vinen. Min samvittighed vandt heldigvis og jeg opsøgte en kvindelig irmaserviceassistent og fortalte om ulykken. Det tog irmapigen meget pænt. Der var ingen erstatningskrav eller formaninger og lettet gik jeg til kassen. IMIDLERTID opdagede jeg ved kassen at en af de ti appelsiner i mit net (det jeg var gået ind for at købe - hvad skulle jeg dog i den vinafdeling??) var muggen. Jeg gjorde høfligt kasseassistenten opmærksom på forholdet og han sprang straks op, hentede mig et nyt umuggent net med appelsiner OG EN STOR PLADE VALHRONA CHOKOLADE!!! som jeg fik uden beregning.
Heraf kan man lære at ærlighed varer længst.
Det var nødvendigt for ham at komme lidt på afstand af selskabet og få orden på en tankerække, så i mangel af værelser hvor han kunne være alene besluttede han sig for at gå ud og vaske velkomstens aflejringer op.
Han tænkte på professorens svar, da han havde forsøgt at slå maskinen og hele det aparte selskab hen som en spøg - en slags kæmpe "hvad nu hvis??" udført med omhu javist, men hele tiden dansende et hår fra det overgivne smil og den fejende håndbevægelse, der kunne afslutte drømmen.
Længe havde siddet helt stille, mens han bankede på sin hondurascigar for derefter at bide spidsen af den og med en trænet bevægelse tænde den med en antikveret benzinlighter, der sendte sin motorlugt ud i hele stuen, hvor den blandede sig med den tætte tobakståge.
"Hør min unge ven" havde professoren sagt gennem cigarrøgen "det er jo ikke en selskabsleg detteher - det troede jeg, De var klar over".
Om det var partikler eller bølger professoren havde isoleret var ham ligemeget, men hvis apparatet, kaptajnen skulle til at demonstrere, virkelig kunne fastholde de uendeligt små elektroner der sydede bag hans pande eller i ledningerne i væggen så....
Han fyldte varmt vand i den grønne balje, tilføjede et skud sulfo fra den hvide plasticflaske til venstre for vasken og fulgte adspredt skummets små røgsignaler, mens han begav sig ind i den meditation, der kaldes opvask.
Frisk Just over Landet er tilbage på hovedstadens s-togsstationer. Et trist tømmermandsagtigt gensyn med valgkampen 2005, der som sit eneste synlige resultat havde, at endnu en "grænsoverskridende" gonzojournalist blev moderne.
Hvad er det med den just? Hvad skal man stille op med et parti der som navn har tre begreber - dansk, folk, parti - der alle bliver mere og mere meningsløse?
Det vi romantiserer er det vi HAR mistet.
Han tænkte på ansigtet i lyset der i stuen, håret der altid faldt ned i øjnene og det lille kast med hovedet, før hun skulle sige noget vigtigt.
"Jeg ønsker ikke at have noget med det menneske at gøre" havde hun sagt mens hun stirrede på ham - uden dog helt at kunne skjule sin usikkerhed.
Han betragtede sin højre hånd i baljen mens den gennem sulfoskum fiskede endnu et glas op af det lidt for varme vand.
Det er i øjeblikket muligt at få hele Neil Youngs bagkatalog fra halvfjerdserne til en yderst favorabel pris i TP musik (og sikkert mange andre steder inclusive internettet). Halvfjerdserne VAR og FORBLIVER Neils store tid. Et årti der starter med Everybody knows this is nowhere, går over mesterværker som After the gold rush, harvest, tonight's the night, on the beach, Zuma - to name a few - for at slutte med rust never sleeps og live rust. Man skal helt op i Dylanklassen for at stikke den. (Sjovt nok er Young den ENESTE anden samtidige recording artist Dylan nogensinde nævner i et nummer - nemlig "Highlands" fra Time out of mind).
Jeg kan kun opfordre enhver læser til at stampe sine ligegyldige besiddelser og købe de plader. Der er en "vibe" over al musikken der er ustikkelig. Det er ikke teknisk avanceret - mest country/folk alterneret med larmende feed back. Youngs stemme er tynd og lyder konstant som om den leder efter den rigtige melodi, men sangene mand - sangene. De lyder som om de altid har været her selv første gang man hører dem og de beholder den fuldstændigt åbne friskhed også ved længere tids misbrug skulle jeg hilse og sige.
Hvis man kun vil have en - så køb "on the beach" og hør de sidste fire numre på repeat - så køber du også resten.
Vand var en mulighed, sten var en mulighed, luft var endda en mulighed, men dette sted var ingen mulighed.
Anna havde været meget direkte dér på den hvide cafe, med hyldeblomstsaft og den berømte svampede chokoladekage (gammel mexikansk opskrift).
Mens han arbejdede sig gennem rækkerne af brugte cocktailglas (og samtidig blev mere og mere overbevist om at have valgt den rigtige løsning), kunne han i brudstykker høre Kaptajn Schmidts foredrag som skarpe bølgetoppe i et brusende hav af undren.
Han svirpede opvaskebørsten fri for vand, kastede den - med en gestus, der kunne opfattes som vrede, ned i vasken og vendte ryggen til stativet og de skinnende glas for at gå tilbage til demonstrationen.
Et udtryk fra det sønderjyske, der burde have en større udbredelse. Man siger det om noget der er meget sjovt, fortrinsvis en aktivitet. Kan bruges i stedet for "fedt", "kanon", "konge" o.l.
Fx: "Den der nye rutchebane i Tivoli - den er pisse hyl.
Prøv det - det ligger godt i munden og kan frit anvendes - det er open source.