Jeg checker mit flow
Bakken er klar, banen er klar
jeg checker mit flow
Bladene bevæger sig
jeg rammer dem
checker mit flow
Jeg nikker solen en skalle
luften er klar
jeg checker mit flow
min puls er musik
vejen swinger
Træerne blander sig
ikke.
Jeg checker mit flow
Vandet under min hånd
er koldt
Jorden under min fod
er blød som kinesiske svampe
lyset som en knivskarp skive af Muranoglas
saltvandet i mig smager af mer
Jeg checker
mit
flow
"tak, tak, tak De er alt for venlig min kære professor" sagde Kaptajnen, synligt rødmende, inden han løftede sin højre hånd og med en vuggende bevægelse næsten som en affældig dirigent foran et stort orkester uden yderligere ord bad forsamlingen falde til ro.
"Det vor gavmilde vært så venligt har indvilliget i at lade os forsøge at bevidne her i denne svale aften er både en afslutning på en begyndelse og en begyndelse på en afslutning" sagde Kaptajn Schmidt mens hanss hoved rykvist bevægede sig rundt blandt tilhørerne i rummet uden dog at få øjenkontakt med en eneste af dem.
Dage som udmåles i trapper
Fliser langs med fliser
Under
kostevagt hele efteråret
Dage som udmåles i ord
Sprit kan tage det
eller AJAX
Selv månen kan forsvinde
"Hvorfor har du ikke stemt på Louise Frevert??"
"Hun virker som en type, der har det hele i munden."
Undskyld - nogle bolde må man bare sparke til.
"Hvad taler han dog om?" sagde fru Tristan gennem en kaglende latter, henvendt mest til sin alvorlige sidemand "hvad er det den søde Kaptajn taler om??"
"Hvad er det mine damer og herrer?" sagde Kaptajn Schmidt med fast stemme "Hvad er det, der rammer os når en cellotone får os til at mindes en fjern søndag i bjergene, når et smil fylder os med virkelyst eller når et enkelt blik fra et andet menneske hundrede meter borte kan fylde os med dårlig samvittighed?"
Hvis vi for en kort stund skal vende tilbage til sidste vinters analyser af politisk design, kan vi i den Københavnske Kommunalvalgkamp konstatere at Ritt Bjerregaard selvfølgelig beviser at hun som den eneste kan pisse på Socialdemokraternes designlinje - det er så forudsigeligt at det næsten ikke berettiger en kommentar.
Ritt gør sig bemærket ved:
1: At være på fornavn med vælgerne
2: At have et stort udråbstegn som visuelt gag R!TT
3: At have et underligt gammeldags slogan, der minder lidt om slangordbog årgang 1955 - sådan lidt Rifbjerg/Flemming/Tykke Niels agtigt
Alt sammen er mystisk hvis man tænker på isdronningen, aristokraten og pragamtikeren Ritt, men hun ser ud til at lykkes med det, så det er "godt solgt" som man engang sagde i reklamebranchen - nu i politikbranchen.
Iøvrigt vil jeg gerne vide om sloganets reference til vals er en hentydning til Klaus Bondams medvirken i forårets megahit "Vild Med Dans"?? Måske en invitation nu da Soffi Dalsgaard danser med Allan Olsen og slet ikke stiller op til kommunalvalget.
Kaptajnen kiggede listigt på sine tilhørere, bøjede sig lidt fremover og sænkede stemmen idet han med overdrevent ty-de-li-ge mundbevægelser sagde "det er simpelthen energi"
"En energiform altså som vore forfædre dunkelt har anet - ja som alle sansende medlemmer af arten homo sapiens har mærket fra tid til anden, men som ingen - ingen har formået at indfange, hverken på skrift som dristige ligninger og beviser eller i forsøgsmæssige konstruktioner og opstillinger - før netop nu her i aften."
Det lys
Der reflekteres
I de tusind dråber
Vand
Der rammer spejlet
Når jeg nyser
Har engang
Set solen
Indefra
"og netop som de ser her, er det hele smukt tænkt og konstrueret af denne i vor midte så skattede person - en sand fremskridtets legionær - betvingeren af materien - den store Hr Professoren!" messede Kaptajn Schmidt mens han fæstnede den uformelige orangefarvede bøjle i to af apparatets åbninger og stolt lod sine glaserede øjne springe fra den ene til den anden af selskabets forventningsfulde medlemmer.
Jeg er blevet den lykkelige ejer af Zentropas von Trier box med de tre første film i restaurerede udgaver med kommentarspor og et væld af ekstramateriale.
Jeg har kun arbejdet mig igennem Forbrydelsens Element og Epidemic indtil videre.
Kommentarsporene er virkelig underholdende og giver utallige anekdoter.
Det der har slået mig er hvor godt Epidemic holder. Den foregriber med sin henkastede stil både de senere mere succesfulde dogme og dogville projekter. Det er helt befriende at Trier stadig forsøger at lave billeder og den fjollede blanding af dilletant og tysk ekspressionisme er helt unik. På sin vis kunne jeg ved gensynet bedre lide den end den voldsomt ambitiøse og derfor lidt studentikose "Forbrydelsens Element".
Jeg glæder mig til Europa.
Echo var navnet på den trommemaskine bandet brugte i sin ungdom i Liverpool i mangel på en trommeslager af kød og blod. Bandet har aldrig været andet (eller andre) end Ian McCullogh og Will Sargeant (ja nogengange har han ikke engang været med). De andre dele har frit kunnet skiftes ud.
De to gamle drenge ryger vist jævnligt i totterne på hinanden, men bliver heldigvis altid gode igen og har i de seneste knap 10 år produceret en solid række af melodiske melankolske svævende popperler. Således efter sigende også i år med albummet Siberia, der bragte dem til lille Vega i mandags.
For seks år siden overværede jeg bandet på Roskilde festivalen. Det var ved 18 tiden, så der var ikke tale om nogen kunstigt induceret entusiasme på min side - men alligevel DET VAR EN AF DE BEDSTE KONCERTER JEG NOGENSINDE HAR HØRT!!! Så det var med store forventninger jeg sammen med alle de andre unge på 40 troppede op på det hippe Vesterbro. For at blive noget skuffet.
En kæderygende solbrillet Mac, der virkede som om han bare skulle hurtigt hjem og have en smøg - en lydmand, der desværre troede at han stadig skulle lave lyd til orange scene på Roskilde producerede et første sæt, der var fladt og klangløst og slet ikke gav plads til Sargeants lyriske guitarguirlander. Efter et par fadbamser fik MacCulloch dog lyst til at være til stede og sluttede aftenen af på et absolut hæderligt niveau (lidt bizart med et Lou Reed potpourri indlejret i en af sangene fra Evergreen), men i betragtning af bandets konstant høje niveau på plade var det en bleg indsats - man fristes til at sige ekko - og min faste beslutning om at anskaffe mig Siberia blev sat lidt på hold.
"undskyld min gode kaptajn. Jeg sagde bøjlen i venstre position" brød professoren ind med et ikke overbevisende smil hæftet på et overmåde anspændt ansigt.
Kaptajn Schmidt bandede lydløst, rettede styrebøjlen, og lod med et lille nik professoren forstå at han var klar.
De 1000 sætninger har som resten af killer fog ligget stille i en rum tid. Jeg er her omkring 5% inde i stoffet nået til den første knast og vil forsøge at gøre en slags status inden en dyb indånding vil producere et flow der forhåbentlig kan bringe os gennem sidste kapitel.
Hvad har vi??
En hovedperson, foreløbig uden navn men med et lidt forvirrende "han" klæbet på sig. Det er altså en mand - eller dreng. Vi har en række bipersoner. Vi har et sted - en lejlighed, men ikke en by. Vi har et eksperiment og et parforhold i krise - eller med en understrøm af noget usagt. Hvad har bragt disse mennesker sammen? Hvad går eksperimentet ud på? Hvem er det der taler?? Det er disse gåder der rumsterer under læsningen og disse gåder der forhåbentlig vil finde en løsning efterhånden som handlingstråden bliver viklet ind til den bold den vil være når det hele er forbi.
Så kære læsere - fat mod og læn jer tilbage. I morgen kører vi igen.