Noget, der mangler i blogosfæren er seriøs vejrblogging. På mange måder spejler blogs de traditionelle medier, men vejret er generelt langt fattigere repræsenteret end f.eks i TV. Og da jeg gerne vil være lidt på forkanten kommer her min første (nej nok i virkeligheden anden eller tredie) vejrpost (af hensyn til læseren sat op som knækprosa):
Hold kææææææææft hvor det sner
- og blæser.
ens spor fyger jo til
på minutter.
Jack Torrance ville være færdig i vejr som dette.
Og det bliver ved
- hele natten måske.
Hold da op et snevejr.
Det er nok det første rigtige snevejr vi har haft i denne vinter.
Godt man ikke skal ud.
Man får jo sne ned ad nakken
og i ørerne
og skoene
med mindre
man er pakket ind
i hele polarudstyret.
Øjjjj hvor det sner
- det er jo helt vildt at folk
kører ud i dether vejr.
De har jo sagt det i fjernsynet
i timevis og alligevel
er der nogle
der tænker
- det går nok.
Det er altså
helt vildt
hvor det sner.
Jeg har på fornemmelsen at programmet "Jersild og Spin" er temmelig populært - og det ikke kun fordi den lækre Lotte Hansens læber er interessante at følge. Jeg tror det er populært blandt mennesker, der betragter sig sig som mere end gennemsnitligt velorienterede, fordi det lissom "går bagom tingene".
Jeg så programmet her den anden dag - og blev bekræftet i min oprindelige holdning: Jeg bryder mig ikke om det. Det, der er galt, er at det giver ubefæstede sjæle en tro på, at der ER en masterplan: At alt i politik i virkeligheden er styret af andre motiver end dem, vi TROR vi ser - og ved at tæve den døde hest aften efter aften er programmet ikke meget bedre end den type programmer, der hævder, at Bush stod bag 11 september eller at månelandingerne ikke fandt sted, men bare er et gigantisk cover-up for at trække verdens opmærksomhed væk fra Vietnam krigen og den slags.
Jersilds programmer starter altid ret fredeligt med et citat fra en avis - noget en eller anden har sagt. (Der bliver aldrig udøvet nogen form for kildekritik i denne del af programmet): og så kører programmet ellers i løssluppent selvsving lidt ligesom i gamle dage hvor Leth og Mader i løbet af en Tour de France etape kunne gejle hinanden op til helt urimelige metaforiske dybder. Til sidst er der ingen grænser for hvor udspekulerede Christiansborgs spindoktorer er: Han ved at hun tror at han ved at han antager at vi opfatter at han sagde for at henlede opmærksomheden på at hun tror at han ved..... fortsæt selv.
JEG NÆGTER AT TRO AT DET FOREGÅR SÅDAN!! Virkelighedens verden er nok det fra amerikansk kendte SNAFU (situation normal: All fucked up) og så prøver alle efter bedste evne at påvirke en situation, der har sin egen enerti. Først bagefter kan man skrive erindringer og se de lange linjer.
Jeg tror i virkeligheden, at et program som Jersild og spin opstår som en manøvre fra totalitære stater, der vil undergrave vestens demokrati ved at gøre os til resignerede sofakartofler, der ikke tror, vi har en mulighed for at påvirke noget - det hele er alligevel planlagt .... hmm.
Trofaste læsere af denne blog vil vide at en af de klareste og mest trofast strålende stjerner på Killerfog's gyldne rockhimmel er Neil Young. Jeg køber som regel de plader, der kommer og er som regel begejstret. Jeg kan til fulde tilslutte mig Peder Bundgaard, der engang erklærede "Jeg vil betale for at høre Neil Young synge mens han klemter på en cykleklokke" Derfor var det en stor overraskelse for mig at erfare, at den danske musikpresse fuldstændig har forbigået en milepæl i Neil Youngs karriere: I sin alderdom er Neil langt om længe begyndt at udgive sit archives projekt!. Helt tilbage siden slutningen af halvfjerdserne har Neil Young i interviews talt om, hvordan han en dag ville udgive alt det "rigtig gode" - alle de bånd, der bare blev sorteret fra af producere og pladeselskabsfolk og andre omstændigheder. Projektet har efterhånden antaget mytologisk karakter. Fans har fantaseret om, hvilken form projektet ville tage: Ville det være en kæmpestor og dyr box med 50 cdere? eller en langsomt sideprojekt som Dylans "bootleg series"? Det viste sig så i november sidste år (og det var det, der ikke har stået noget om i de aviser, jeg ser) at Neil har valgt Dylan modellen - og den første udgivelse er - naturligvis havde jeg nær sagt - en elektrificerende liveoptagelse fra to koncerter i Fillmore East den 6 og 7. marts 1970 med Neil og Crazy Horse, hvor de spiller materiale fra deres dengang nys udkomne "Everybody knows this is nowhere". Da jeg via det smarte internet havde opdaget denne store forglemmelse i den danske musikpresse strøg jeg lige ind på itunes og hentede straks skiven ned på min harddisc. Og det er jeg selvfølgelig glad for: Koncerten er fra før Danny whitten så unødvendigt døde - og man hører her for første gang for alvor, hvorfor Neil Young altid taler om Whitten som "dén jeg kunne spille med" - og dette uden at forklejen Poncho Sampedro som passer spaden i Crazy Horse, så godt han nu kan. Pladen rummer som topnumre dels den underskønne "Winterlong" i en udgave, der næsten er bedre end den fra "decade" hidtil kendte og dels - som det store clou - de to lange signaturstykker "Down by the River" og "Cowgirl in the Sand" hvor samspillet mellem Whitten og Young er fuldstændig opslugende i sin blanding af løst vandrende elektrisk storm og præcist huggende detaljer, der spiralerer mod et crescendo, der efterlader en fuldstændig blæst omkuld men en finger på "repeat" knappen.
Hvis resten af Archives projektet fortsætter på dette niveau er der meget at glæde sig til.
Jeg tænker desuden på marts 1970 som også er måneden for en berømt skæmteroman af Klaus Rifbjerg. En virkelig rablende og personudhængende fantasi som nok kan læses selv i dag (jeg husker et afsnit med tronfølgeren Margrethe der springer fra et hustag til et andet som en slags Modesty Blaise). Og den sad Rif og skrev samtidig med at Crazy Horse lavede dette. Ikke at der er nogen pointe i det - Rifbjerg er vist mere til Jazz - andet end at halvfjerdserne på mange måder var et virkelig vildt årti.
SMØRREBRØD og NØRREBRO er næsten identiske ord. Faktisk deler de omkring 83% af deres træk, men alligevel er de vidt forskellige. Det svarer vel til at vi har 99% af vort DNA til fælles med chimpanserne.
Det interessante er: Hvilken forskel gør forskellen.
NØRREBRØD
SMØRREBROD
SMØRREBRO
SMØRREBRØ
NØRREBRØ
SNØRREBRO
SNØRREBRØD
En stavekontrol foreslår ikke begge ord i noget enkelt af ovennævnte tilfælde.
Jeg besøgte det nye spektakulære Ordrupgaard her i weekenden (Zaha-ha-ha-ha-did it). Bygningen er stadig flot i al sin hvalhed men jeg kan efter besøget konstatere fire ting:
1: Michael Kvium holder ikke vand som "seriøs" maler. Uden shockeffekter er han en ret ordinær tegneserietegner, der leger med maling. Lidt lige som da Magritte i en sindsforvirret periode forsøgte at male som Renoir - bliv ved din læst Kvium - husk du er jo Punker.
2: Zahahahs udstillingsrum holder heller ikke. Tilbygningens lokaler er uegnede til at udstille kunst i. Punktum. Og det er ikke så godt når man er et kunstmuseum.
UPDATE: Som Claus gør opmæksom på herunder roste jeg selv samme lokaler for et år siden. Jeg har nu mediteret over oplevelsen og kombineret min meditation med en erindring af, at jeg faktisk SYNTES at Gauguin fungerede godt i lokalerne sidste år. Jeg er kommet til den konklusion at det er noget med skalaen: Lokalerne fungerer ikke til store ting som Kviums nye billeder - men faktisk godt nok til mindre ting som Impressionisterne - hvad de jo faktisk er designet til. Så undskyld Zaha - jeg trækker den hårde kritik ca 70% tilbage.
3: Cafeen - der annoncerer at være drevet af The Paul holder slet ikke. Jeg tror ikke det er den Paul - hvis det er, har mr. Cunningham formentligt aldrig sat sine ben derinde. Laks fra Daniel Letz kan ikke redde daggammelt supermarkedsbrød og inkompetent betjening.
4: Ordrupgaard lykkes med sin satsning på begivenhedskultur: Dårlig kunst og dårlig mad i (denne sammenhæng) dårlige lokaler - men alligevel kan man ikke sparke sig frem for forstadsfruer og hel- og halvkändisser der hvisketiskende går rundt og snakker om hvor meget billederne mon koster.
Hvorfor kalder man det i grunden sådan, når der hverken er tale om begivenhed eller kultur??