Killer Fog

Dagens Vits

Hvad spiser stemmekvæg?

Valmuer

Riis - en falden Engell?

Klogesen: Alle kommunikationseksperter har sagt, at det eneste rigtige for Riis var et indrømme alt.
Killerfog: Jaja på sin vis rigtigt.
Spådom: CSC trækker sig. Riis er i dag en færdig mand i international cykelsport.
Præcis som dengang Hans Engell troede at man sagtens kunne være partileder med en lille spritdom i bagagen.
Offentligheden er grådig.

Gode dyr er rådne

Dyrene i verdens zoologiske haver er ved at have fået nok. Der er endnu ikke tale om en organiseret protest, men en tendens er meget tydelig: Først var det en gorilla i Rotterdam. Idag er det så en orangutang - og det sandelig i samme zoologiske have, hvor en krokodille for nylig bed armen af en dyrepasser.

Dyrene er trætte af den globale opvarmning og menneskehedens nylige forsøg på at forkaste Darwins udviklingslære - hvorved de forsøger at løbe fra ansvaret udtaler hamsteren Bølle Bob, der i går medvirkede i den 11. time på DR2.

Dagens tegning

Jeg har lige læst "mit navn er rød" af Orhan Pamuk. Den var faktisk rigtig god. (Det manglede da også bare. Manden har lige fået Nobelprisen). Lidt lang i spyttet i nogle at de filosofiske passager, men alt i alt umagen værd.

Bogen foregår i Pamuks elskede Istanbul og i den anledning er her en tegning jeg tegnede en julidag i 1989.

Beijing revisited IV

Det var mærkeligt at tale kinesisk igen efter alle de år. Selvom antallet af kinesere i Danmark er støt stigende er det alligevel sjældent i min dagligdag, at jeg har mulighed for at konversere på kinesisk, så det var faktisk 11 år siden at jeg havde talt sproget - sådan rigtigt.

Jeg var egentlig ikke spændt på, om jeg kunne huske det, for af en eller anden grund, har det sprog bidt sig fast i min hjerne. Og som forventet: Så snart jeg steg af flyveren i Beijings Lufthavn begyndte ord at dukke op i min bevidsthed. Kinesiske ord for jordnød, paraply, bagage, salt og den slags.

Jeg lærte kiinesisk på den bedste måde man kan lære et sprog: Total immersion kombineret med stenhård terpning. På den måde var det faktisk muligt på to år at proppe et fuldt ud brugbart kinesisk ind i mit hoved. Det hjalp selvfølgelig, at jeg var ung dengang (21-22) og var vant til indlæring gennem et langt forløb i den danske rundkredspædagogik - min hjerne var som en svamp (jeg selv var som en svamp) og sugede indtryk til sig som en dyson støvsuger på overdrive. Jeg synes nogle gange, at jeg kan huske hver eneste dag, jeg tilbragte i Kina fuldstændig krystalklart - og følgelig kan jeg også huske sproget.

Det at omgivelserne var 99% kinesiske - og ikke talte noget andet sprog, gjorde det også meget akut, at man kunne enten tale eller synke til bunds. Hvis man kunne to ord så brugte man dem hele tiden indtil man lærte det næste - og så fremdeles. Jeg husker en aften kort efter vi var kommet til sprogskolen, hvor vi drev en taxichauffør til vanvid ved i en times tid at spørge ham adskillige gange om han havde et stilehæfte - eller en blyant. Samtalen stoppede der - vi kunne ikke forstå, hvad han svarede og kunne ikke foreslå ham noget, han skulle bruge genstandende til, men bare det at konversere var en stor fornøjelse.

Kinesisk er langt fra noget smukt sprog bedømt med vestlige ører. Det lyder som bjæffende hunde og jamrende katte på en gang, men som alt andet rummer det mere end sin overflade. Det er et dejligt simpelt sprog med næsten ingen grammatik og dertil et næsten fysisk sprog. Det ligger i dets natur at det er hyperkonkret, baseret som det er på simple billeder af ting. Derfor er det ikke noget velegnet sprog til filosofi i vestlig forstand, men på den anden side utrolig velegnet til poesi - tingenes musik er naturligt indbygget i enhver kinesisk sætning.

Nu er jeg tilbage i DK igen - fast besluttet på at gå i skarp træning. Når kinesisk er gymnasiepensum kan det jo være at jeg finder nogle jeg kan tale med.

Dagens Tegning

Man skal kaste den første sten, hvis man bor i et glashus

nyt parti

I forlængelse af min tidligere serie om politisk design, bliver jeg også nødt til kort at kommentere Danmarks nyeste parti: Ny alliance - eller som det skrives på hjemmesiden nyalliance. Partiet har ingen politik endnu - en klar fordel da det jo giver masser af MULIGHEDER. Og vi ved at politik er det muliges kunst.

Partiet har heller ikke noget logo endnu - der er udskrevet en konkurrence hvor man kan vinde 5000 kr eller 50 års gratis medlemskab af partiet (jeg ville tage pengene). Jeg kan altså ikke kommentere det eksisterende design og vil holde mig til indledende spredt fægtning.

Set herfra er partiets største problem navnet: Ny alliance er ikke sexy som f.eks ENHEDSLISTEN eller KRISTENDEMOKRATERNE. De bliver nok nødt til at få sig et kælenavn sådan a la "alliancen". Det kan man høre for sig - "jeg stemmer på alliancen". Det lyder lidt som gammel sportsklub, men det gør nok ikke så meget og det vil allerede give partiet dets første valgslogan ganske gratis: "tag nu chancen - støt alliancen".

Nævnte navnetaktik vil også gøre det muligt for partiet ved festlige lejligheder bare at kalde sig "de allierede" - noget helt klart sejt og meget positivt - det lyder næsten som et band.

Så mangler de bare et logo - og her vil jeg foreslå noget ordentlig hårdtslående mærkevaregrafik og ikke bare en lala løsning fra et desktopbureau (spådom: En cirkel vil indgå i det endelige logo). Med sejt navn, sejt logo, kendte mennesker - så kan det ikke gå galt.

Så mangler de bare en politik.

Yuan Ming Yuan

Alt det kineseri får mig til at lede i skuffer og skotøjsæsker efter spor fra den fortid der virker surrealistisk langt væk. Og sandelig! her fandt jeg mig selv på en skilpadde med smøg, tintin bukser og ekkosko.

Billedet er fra det der hedder det gamle sommerpalads - yuan ming yuan - Qing kejsernes sommerpalads nordvest for Beijing, bygget i en mærkelig fake barok stil af importerede italienere og ødelagt af Englændere og Franskmænd under den anden opiumskrig i 1860.

Dengang i 1981 da billedet er taget stod der nogle mure og lå søjler og den slags og flød - og så altså denne skilpadde. I dag er det sikkert blevet shinet op, men jeg tog ikke derud denne gang.

Billedet er taget af en svensk pige, der hed (hedder) Margareta. Med et spionkamera hun havde med. Det var så lille at man kun kunne bruge specielle svenske mikrofilm til det - men det kunne altså tage billeder som dette.

Vi cyklede over på venskabshotellet bagefter og spiste jordnødder og drak kølig kinesisk pilsner på flaske.
Margareta bor i Stockholm i dag og er gift med en tandlæge.

Skrifttegning

Kinesisk skiltning II

Det kan være svært at beslutte sig for det præcise ord.

180 grader

Som Classy så rigtigt gør opmærksom på her er den såkaldte leder i den såkaldte netavis 180grader dum på den absolut taberagtige og ufede måde. Den er dårligt skrevet og fuldstændig blottet for pointer, der rækker ud over skribentens egen ømme røv

Den slags kan man sagtens gøre sig lystig over - men som Classy også gør opmærksom på er "lederen" så ubehjælpsom at det overhovedet ikke er besværet værd.

MEN det fik mig til at tænke på: Hvorfor er der ingen konservative, (reaktionære, højreorienterede, ultraliberale - understreg det ønskede) kommentatorer og journalister, der er sjove??
Berlingeren har en klumme "Groft sagt" hvor fire vist nok begavede mænd skal prøve at spidde tidens dårskab. Det er ALDRIG sjovt, men ender præcis i samme personligt fornærmede tone som 180Graders 12årige lederskribent. Er overskud, elegance og vid som karakteregenskaber uforenelige med rabiat konservatisme?

Jeg tror det.

Hvis græs kunne tale