Guldnyhed på DRs hjemmeside. Og skarp overskrift. Den siger lissom det hele. Jeg føler mig helt sentimentalt hensat til dengang dagens væsentligste informationskilde var "Vestkysten" hvor overskrifterne kunne være af typen "Hønsehus Brændt" (over fem spalter).
Jeg glæder mig til at se bearbejdningen på TV avisen. Har vi billeder eller står der bare en forpustet mand ved en motorvejsafkørsel??
Øv - som spåmand have jeg ikke succes med hensyn til CSCs sponsorat af Bjarne Riis. Og de, der fremfører at CSC har gjort det eneste fornuftige - at de undgår at blive klistret ind i Riis' dopingmisbrug netop ved at hænge på - de har selvfølgelig en pointe, meeeen jeg tvivler stadig på langtidseffekten. Jeg har svært ved at se Riis møde op ved sommerens Tour de France - og hvad sker der når Hamilton og Basso i fremtidige bøger "afslører" at Riis vidste det hele hele tiden?
Nå nu må jeg til det. Provokeret af Classy må jeg tage mig sammen og få skrevet min endelige krystalklare mening om skandalelogoet for OL i London 2012.
Og ja, det er rigtig nok ikke, hvad man ville kalde kønt. Det er kantet, råt, psykedelisk og "in your face" - men altså - jeg vil ikke stille mig op i hylekoret af fintfølende æsteter, der her føler sig trampet på deres hypersensitive designertæer. Jeg synes det er et modigt valg. Det viser, at organisationskomiteen ønsker et OL der er i øjenhøjde med sine omgivelser. Ikke noget opstylet tilbageskuende, skåltalende og rygklappende hykleri om ædel kappestrid og den slags bavl. Logoet ligner noget, der hører til på gaden: På t-shirts, på spillesteder, i skaterparker osv. Det er med vilje lavet så simpelt, at det kan eftergøres med en bred sprittush, og det er allerede i sin første inkarnation åbent for at blive resamplet og brugt med andre farver uden at miste sit særpræg. Så alt I alt synes jeg faktisk, det lover godt for den brandbuilding, der nu vil følge, hvis den altså lever op til de intentioner jeg her læser ind i mærket.
Når det så er sagt er der et par bekymringer: Logoet er lavet af brandingens grand old men fra Wolff/Olins og jeg synes det har en klar duft af at ville være ung med de unge. Det ville have klædt Sebastian Coe og hans venner bedre, hvis de havde spurgt en af de unge hippe tegnestuer, der naturligt arbejder i dette formsprog. Jeg tror det ville have givet et mere æstetisk og knap så retroagtigt udseende. Dette design er soleklart trukket i skuffen med tidens hotteste bølge: Tidlig 80'er retro. 80erne er in overalt. Det har kørt i nogle år, javist, men er i de sidste par år gået fuldstændig overground, hvilket man herhjemme fx ser ved den pluselige succes opnået af det skamløse Kliché coverband kaldet Nephew. 2012 logoet ligner 100% et cover til noget synthpop a la human league og lægger sig i en bred mainstream rent designmæssigt. Se fx nedenstående logo fra et londonsk eventbureau
Der også bruger 80er referencen, både i navn og farver. Faktisk er tre af farverne gengangere i både 2012 og London Calling. (At navnets Clash reference så absolut intet har med farverne at gøre er en af de sjove skævheder der opstår i den slags kulturel resampling)
Og det er her, jeg har min største bekymring: Om fem år når vi skal se dette mærke overalt - vil det så ikke bare virke håbløst 2007 agtigt?? Jeg tror det desværre, men jeg håber samtidig optimistisk, at logoejerne forstår at lade mærkets transformerende evner komme i spil og dermed at bringe det helskindet frem til målstregen
Tør tårerne (se herunder)! Jeg har fundet ud af hvordan de danske dynamitdrenge igen kan komme i det fine selskab. Vejen til alpernes bjældeberinglede stadions ligger åben - det kræver kun lidt offervilje:
Hvis en roligan af den nye aktive type ved hver udekamp i resten af kvalifikationsturneringen, hopper ind på stadion og knalder dommeren en på kajen - bum så vinder Danmark kampen 3-0. På den måde har vi sikre udesejre over Svenskerne og Irerne - den eneste egentlig svære kamp, der resterer er Spanienskampen - og her vil Christian Poulsen, med sit store kendskab til spansk fodbold være tilbage og en sikker garant for dansk sejr. (plus det hemmelige våben: Michael Laudrup!!!!)
En oktoberaften i 2004 - den 13 var det vist - spillede Danmark en vigtig kvalifikationskamp i forsøget på at komme med til VM 2006. Vejret var godt, stemningen var høj og de danske drenge var det eneste hold på banen i den første halve time. Der blev kombineret lystigt med giftige stikninger og hurtige kombinationer. Banens store profil i den første halve time var Jesper Grønkjær, der i den grad virkede i hopla. Det var da også ham, der skaffede et straffespark som Kanon-Jon scorede sikkert på i det 27. minut. Tre minutter efter at Danmark var kommet på 1-0 og alt stadig tegnede til sikre tre point, fik samme Grønkjær pludselig lyst til at slå sin tyrkiske modspiller oven i hovedet. Det var vist mest det man i min skoletid kaldte "en nød" - altså et gok med knoerne - men det må man altså heller ikke i fodbold. Linjedommeren så det og så havde vi balladen: Grønkjær blev smidt ud, danskerne mistede rytmen og tyrkerne fik mod på livet igen. Pludselig væltede de frem i ustoppelige angrebsbølger og kun en fantomkamp af reservemålmand Peter-Skov Jensen reddede dog et enkelt point til Danmark. Kampen endte 1-1. De to point vi mistede den aften pga en virkelig dum handling fra Grønkjær kostede Danmark VM deltagelsen.
OG NU SKER DET KRAFTPETERVÆLTEMIG IGEN!!!!!
Christian Poulsen må da være selvskreven til en af toppriserne ved kåringen af årets idiot. Men her i dagens løb har jeg også tænkt over, at der må være noget galt med kulturen omkring landsholdet.
Når landstræneren forløber sig og bliver smidt ud for at skabe sig og irritere fjerdedommeren som det skete i Spanien for nylig, viser han sine spillere at den slags temperament er en nødvendig side af at spille en kamp - og ja, så er der ikke langt til knytnæveslag. Hvis jeg var DBU ville jeg tage en snak med Morten Olsen om den voldskultur der er opstået på holdet. Gravesen har godt nok meldt sig selv ud, men man husker jo stadig hvordan han var en konstant trussel - ikke mod modstanderen - men mod landsholdet selv fordi han hele tiden lænede sig kraftigt og ad et rødt kort.
Desuden tror jeg at vejen frem er at afskrive EM 2008 og i stedet arbejde på at bygge et hold der kan spille VM 2010. Dvs send de gamle spillere på pension nu (incl. Christian Poulsen) og accepter at der går mindst et par år før vi ser topresultater igen.
Og find så en ny landstræner - Morten Olsen virker udbrændt
Det var sjovere dengang i tidernes morgen da danskerne spillede flot og tabte. Vi fik så den gyldne middagsstund hvor danskerne spillede flot og vandt. Vi har netop overstået en lang blå aftenperiode hvor de spillede grimt, men vandt alligevel, og er gået til den slemme tilstand, den sorte nat: De spiller grimt og taber.
Sådan er virkeligheden - det er svært at se i øjnene - men vi må være ærlige: Den store tid for det danske fodboldlandshold er forbi. Den sluttede den 2. juni 2007.