23.01.2007

SNE

Koldere end regn
Hvidere end regn
Pænere end regn
Sjovere end regn
Lettere end regn
Tykkere end regn
Venligere end regn
Mere poetisk end regn
Mere brugbart end regn
FUCKING MEGET BEDRE END FORPULET LORTEREGN!!

Posted by holger at 22:36 | Kommentarer(0) | TrackBack

20.01.2007

Velkommen igen

Velkommen tilbage. Classys server har været nede med influenza, men er nu genopstået i en ny forbedret udgave - om det vil afspejle sig i "killerfog" vil tiden vise.

Posted by holger at 10:18 | Kommentarer(0) | TrackBack

17.09.2006

Ghandi på Bispebjerg

På vej hjem fra arbejde cykler jeg over Bispebjerg. Der er først en Mont Ventoux-agtig stigning nede fra Lygten op forbi brugsen, tværs over Tuborgvej og helt op til Grundtvigskirken der ligger som et kæmpe orgel i gul tegl øverst på Bispebjergets top. Ved kirken drejer jeg til højre, sætter cyklen på frihjul og nyder farten ned ad bakken mod downtown bispebjerg - en kort pause inden det igen går opad mod Lundtoftesletten.

Her den anden dag da jeg kom susende ned tæt på max hastighed for min cykel, var der pludselig en cyklist foran mig der umotiveret og uden signal drejede vinkelret på cykelstien. Han var ved at lægge an til at dreje til venstre ved et kryds. Helt pr reflex broadsidede jeg Ole Olsen agtigt rundt om ham. Mirakuløst bevarede jeg kontrollen over min cykel - jeg ramte ikke den forankørende og kom ikke selv til skade ligsom heller ingen anden cyklist kom til skade. Jeg kiggede på katastrofecyklisten med hævede øjenbryn og bad ham være lidt mere forsigtig i trafikken. Manden viste sig at være a anden etninsk herkomst end dansk - og måske derfor - måske ikke - hvad ved jeg - svarede han aggresivt igen ved at vise mig begge sine langefingre og sige "fuck you fuck you".

Her er det at overskriften kommer ind i billedet, for i stedet for at trække blank i en langemandsduel sagde jeg stilfærdigt til manden "du skal ikke sige fuck you - du skal sige undskyld" - han fremturede med tegnsproget, men jeg tog ikke fingermaddingen og sagde istedet fredeligt, idet jeg satte mig op på min cykel "jeg har ikke gjort dig noget - det er ikke en god måde at være på det du der viser mig". Denne ikkevolds taktik viste sig at gøre indtryk på den uretfærdigt vrede mand. Han cyklede efter mig og ca 100 meter fra åstedet passede han mig op, tog min arm og sagde "what did you say?" - Jeg gentog mit udsagn fra før - nu på engelsk - og manden gav mig hånden og sagde you're right - I am sorry.

Min glorie holdt hele vejen hjem.

Posted by holger at 22:59 | Kommentarer(0) | TrackBack

25.01.2006

Silly Me

Nååååeh - jeg havde ikke gjort mit hjemmearbejde. Grunden til de mærkelige, lidt hengemte og pædagogstøvede valg til den populærmusikalske kanon er simpelt hen at værkerne er udpeget af Torben BILLE!!!!

Formanden for (og stifteren af) Sebastians fanclub.

Manden der i slutfirserne udgav en bog om dansk rock uden at nævne Sort Sol (men dog finde plads til Laban).

Vi må takke Kanonudvalget for på den måde at udstille projektets meningsløshed.

Posted by holger at 23:08 | Kommentarer(0) | TrackBack

24.01.2006

Det kanon

Man ville vel være et dårligt brokkehoved hvis ikke man kommenterede Dumme Brians Dumme Kanon (DBDK) nu på dagen.

Jeg kunne vælge at gøre mig klog på arkitekturen, eller design, eller billedkunsten, men vil i første omgang kigge på populærmusikken.

Den valgte kanon er:

1. Tolv udvalgte sange, Kai Normann Andersen (1900-1967)
2. Dansk guldalder jazz vol. 1- 4, 1988, antologi af guldalderjazz (EMI)
3.The Savage Rose, 1968, The Savage Rose (dannet 1967)
4. Værsgo, 1973, Kim Larsen (f. 1945)
5. Svantes viser, 1973, Benny Andersen (f. 1929) og Povl Dissing (f. 1938)
6. Live sådan, 1976, Gasolin’ (1969-1977)
7. Supertanker, 1980, Kliche (1977-1983)
8. Tidens tern, 1980, C.V. Jørgensen (f. 1950)
9. Stjerne til støv, 1981, Sebastian (f. 1949)
10. Aura, 1984/1985, Palle Mikkelborg (f. 1941)
11. Nærmest lykkelig, 1988, TV-2 (dannet 1980/81)
12 Tolv evergreens

1 til 5 er vel sådan set OK, men at kanonudvalget vælger at repræsentere Gasolin med det middelmådige live album fra 1976 er mig en total gåde. Selvfølgelig skal Gasolin med, men deres kanoniske værk er og bliver Gas 5 fra 1975, med signatursangen Rabalderstræde som uforglemmelig første skæring. At Birans musikalske væbnere vælger Live Sådan er vel kun i mangel af en greatest hits, og så kunne de for den sags skyld lige så godt have valgt boxen fra 2003, hvor det hele er samlet.

På samme måde med CV Jørgensen. At han er med er efter mit skøn ok - men at vælge tidens tern kan da kun være fordi den rummer det umulige hit om Gynter med dæknavnet Otto. CVs kanoniske værk er og bliver Storbyens Små Oaser (eller så tag da syregrønne evergreens så alt det gode kommer med)

At tv2 og Sebastian er med er uforståeligt for mig - når der ikke er fundet plads til steppeulvene - eller thomas helmig for den sags skyld.

Posted by holger at 22:14 | Kommentarer(0) | TrackBack

21.08.2005

Optur i Irma

Forleden da jeg kom forbi en Irma og besluttede at stoppe for at købe nogle appelsiner til børnenes råkostsalat havde jeg en rygsæk på. Rygsækken var måske lidt stor og Irmas hylder helt sikkert for tæt placerede - resultatet var klassisk slapstick:

Jeg vendte mig for at studere en Tjekkisk pilsner hvorved rygsækken stødte ind i et vintilbudstårn, der skred sammen med et både støjende, vådt og velduftende resultat.

Jeg var helt alene i den del af Irmaen og stod et øjeblik (et kort øjeblik, men dog registrerbart) og overvejede om jeg ikke bare skule gå fløjtende videre og lade som om jeg ikke kendte den idiot der havde væltet vinen. Min samvittighed vandt heldigvis og jeg opsøgte en kvindelig irmaserviceassistent og fortalte om ulykken. Det tog irmapigen meget pænt. Der var ingen erstatningskrav eller formaninger og lettet gik jeg til kassen. IMIDLERTID opdagede jeg ved kassen at en af de ti appelsiner i mit net (det jeg var gået ind for at købe - hvad skulle jeg dog i den vinafdeling??) var muggen. Jeg gjorde høfligt kasseassistenten opmærksom på forholdet og han sprang straks op, hentede mig et nyt umuggent net med appelsiner OG EN STOR PLADE VALHRONA CHOKOLADE!!! som jeg fik uden beregning.

Heraf kan man lære at ærlighed varer længst.

Posted by holger at 15:19 | Kommentarer(0) | TrackBack

07.08.2005

Sing a song in a shakey voice

Det er i øjeblikket muligt at få hele Neil Youngs bagkatalog fra halvfjerdserne til en yderst favorabel pris i TP musik (og sikkert mange andre steder inclusive internettet). Halvfjerdserne VAR og FORBLIVER Neils store tid. Et årti der starter med Everybody knows this is nowhere, går over mesterværker som After the gold rush, harvest, tonight's the night, on the beach, Zuma - to name a few - for at slutte med rust never sleeps og live rust. Man skal helt op i Dylanklassen for at stikke den. (Sjovt nok er Young den ENESTE anden samtidige recording artist Dylan nogensinde nævner i et nummer - nemlig "Highlands" fra Time out of mind).

Jeg kan kun opfordre enhver læser til at stampe sine ligegyldige besiddelser og købe de plader. Der er en "vibe" over al musikken der er ustikkelig. Det er ikke teknisk avanceret - mest country/folk alterneret med larmende feed back. Youngs stemme er tynd og lyder konstant som om den leder efter den rigtige melodi, men sangene mand - sangene. De lyder som om de altid har været her selv første gang man hører dem og de beholder den fuldstændigt åbne friskhed også ved længere tids misbrug skulle jeg hilse og sige.

Hvis man kun vil have en - så køb "on the beach" og hør de sidste fire numre på repeat - så køber du også resten.

Posted by holger at 22:32 | Kommentarer(0) | TrackBack

14.07.2005

SOMMERFERIE

1000 sætninger og de mange andre spændende indslag på killerfog holder sommerferie.

Vi er tilbage med nye sætninger og satsninger den første august.

Til alle læsere: Tak for jeres interesse so far.

Posted by holger at 21:00 | Kommentarer(0) | TrackBack

09.07.2005

Dæmonen

I lang tid har der ikke på killerfog været nogen entry i kategorien "det bedste", men her er en:

Har netop med et års forsinkelse prøvet den naboskræmmende forlystelse i Tivoli, kaldet Dæmonen. Her er vi tæt på den proverbielle kategori "better than sex" (kun tæt på - men det tæller også). 106 sekunders koncentreret adrenalinsus, ihvertfald for denne passager.

Svævende og med høj puls vakler man ned ad trappen med kun en tanke i hovedet: "Igen".

Og hvornår er det ellers lige man har den slags oplevelser?

Posted by holger at 00:24 | Kommentarer(0) | TrackBack

13.06.2005

Godmorgen

Jeg har været i dvale i en fire måneders tid. Siden sidst har jeg været i Vietnam, lavet design, quizzet og passet min familie. Jeg har læst en tyk bog om HC Andersen og en hel masse aviser.

Jeg har købt en CD med Beck (Guero) og en med Neil young (on the beach). Jeg har set adskillige kunstudstillinger - mest huskværdige Gerhardt Richter på "the Lou" og især Bill Viola på Aros - og et par film, men kun en af nyere dato, nemlig Adams Æbler. (der for mit vedkommende blev ødelagt af en støjende familie fra sydkysten, der ovenikøbet blev endnu mere højrøstet da jeg bad dem dæmpe de interne kommentarer (a la "hvor er han fed og ulækker" HVER GANG Christoffer Bro indtog scenen.) og rasende råbte mod mig "Vær da lidt social!!! - hvis du vil have fred så kan du blive hjemme)

Jeg har tilbagelagt adskillige tusinde kilometer i bil, tog og bus og måske hundrede og nogle på cykel og i et par piratkopierede Nikes - made in Ho Chi Minh City.

Alt i alt et temmeligt gennemsnitligt liv for en "average guy" som jeg, perifert medlem af den kreative klasse (hvortil rykker man op fra den?? - i virkeligheden lyder det lidt som indskoling er jeg bange for).

Men en ting har jeg savnet - MIN BLOG.

Så nu er jeg tilbage, jeg har genstøvlet min hjerne uden hjælp fra en hypet konference og i fremtiden vil jeg sænke mit væsentlighedskriterium så der kan komme noget på killerfog HVER DAG - yes.

Posted by holger at 22:41 | Kommentarer(1) | TrackBack

04.01.2005

Godt nytår

Så er jeg tilbage her på Killerfog. Det er blevet 2005 og nu skal der ske noget. Jeg skal tabe mig ti kilo, holde op med at ryge og hvad var det nu??

...... nåjo mindst en post om dagen på kilerfog.

Posted by holger at 20:39 | Kommentarer(0) | TrackBack

17.10.2004

London Calling - 25 år

I disse dage er det 25 år siden at The Clash udgav en plade der øjeblikkeligt og lige siden har ligget højt på min personlige top ti over all time greatest hits: London Calling. Punkenergi, blandet med det bedste fra britisk sangskrivning gennemlyst af americana. En cocktail, der jo også gjorde de udødelige Beatles udødelige.

Albummet blev først udgivet i USA i januar 1980 - et heldigt faktum, der gjorde at pladen i December 1989 af bladet Rolling Stone's læsere blev valgt som årtiets album. Alt dette fejres på behørig vis med specielle CD genudgivelser, DVD, behind the scenes og hvad ved jeg. Desværre er bandets ene frontfigur, Joe Strummer, fløjet fra planeten og kan derfor kun fra sin sky blande sig i fejringen.

Nåmen jubilæet fik mig egentlig til at tænke på, at jeg i sin tid øjeblikkeligt købte pladen ubehørt UDELUKKENDE på grund af coveret. Bevares, metatekstualiteten gik ikke tabt på mig: lige dele Elvis og the Who (som jo også svarede godt til indholdet). Men coveret var bare SÅ FEDT at jeg blev nødt til at eje den plade.

Og det får mig til at længes efter de gode gamle dage hvor man købte LP plader. Jeg vil ikke udtale mig om lydkvaliteten, men for en grafiker forsvandt et stort og lystfyldt felt fra området popmusik, da CD mediet brød igennem, det står fast og jeg kæmpede da også personligt imod så længe det var muligt. Og når nu også snart CDen forsvinder og alt bliver downloads, så er det da helt skidt. Vi har så kun de uhyggeligt ringe videoer der produceres til 13 årige seere af MTV og Boogie og den slags som visuelt akkompagnement til musikken.

Er det noget at være ked af for andre end grafikere?? Jeg tror det går ud over opmærksomheden. Det meste popmusik kræver en myte og en personlighed at hænge på. I LPens storhedstid blev denne myte i høj grad skabt af coveret: Tænk blot på Sgt Pepper. Men også mindre berømte covers: Bob Dylan med Suze Ruttolo i New york en vinterdag i 1962. Led Zeppelins underlige collager, der ikke havde noget at gøre med musikken, Jimi Hendrix' psykedeliske hindu cover til axis: Bold as love. De var alle med til at danne den totalitet, der var og er popmusikken.

Jeg har selv opgivet at følge med i hvor popmusikken er henne nu, men når jeg en sjælden gang hører noget mangler jeg altid noget total personality. Hvem er disse personer, der taler til mig??

Det svar kunne coveret give (ihvertfald en fiktion om) i de gode gamle dage. Og kombinatione Lyd/tekst/billede kunne sende på nogle blandfrekvenser der altid gjorde det mere interessant. Både de gode covers som London Calling eller Pink Floyd eller Sgt Pepper, men så afgjort også de grimme: Her indtager Neil Young nok den udestridte førsteplads på listen "hæsligt cover på fremragende plade" med Zuma, som kun blev købt af hard core fans pga. det afskyelige og amatøragtige cover, men bag omslaget afslører en af Neil og Crazy Horse's allerbedste plader.

Den dobbelthed mangler vi også i nutidens streamede lydtapet. Så mit håb til 50 års fejringen af London Calling er, at der til den tid findes et ligeså vildt og kreativt billedmedie - flydende digitalt i rummet eller hvad ved jeg - til at akkompagnere popmusikken, som pladecoveret var i sin storhedstid.

Posted by holger at 14:13 | Kommentarer(0) | TrackBack

09.10.2004

Bob Dylan

Chronicles - volume one er udkommet. Man må hurtigt hen til boghandleren. Nødvendig læsning (når jeg engang har tid). Jeg mener ikke, at Bob Dylan skulle have Nobelprisen i Litteratur, men hvis der var en Nobelpris for sange eller for popmusik var han jo selvskreven 10 gange i træk.

Dylan har ikke bare skrevet mindst 50 sange de fleste popmusikere ville være lykkelige for at skrive bare én af - han har også sunget dem og dermed vist os alle hvad det sungne (talte) ord kan gøre. Jeg mener ikke, man skal forsøge at tolke Dylans sange. Som han tilsyneladende skriver i Chronicles - og som jeg selv altid har fornemmet - er Dylans univers et pulterkamer af tilfældig læsning, der bliver sat sammen på overraskende måder. Dylan er den originale dekonstruktivist. Som når han skriver en hel plade baseret på en tilfældig Japansk kriminalroman (Love and Theft). Det virker ikke på tryk, men talt, messet eller sunget er der et flow og en fremdrift i Dylans tekster der gør dem til poesi. Hør f.eks "The ballad of Frankie Lee and Judas Priest" - en lang rap med en mere end tåget historie, men ordene i Dylans mund gør det til rent guld. Eller "It's all over now Baby Blue": "Strike another match - go start anew" er vel næppe en original linje. Men sig det og rim det på "It's all over now Baby Blue" og magien sker.

Derfor er Dylan efter min mening den eneste stjerne i popmusikken der frembringer noget, der tangerer kunst. Man skal bare ikke tro det "handler" om andet end sprogets lyd. På samme måde "handler" billedkunst ikke om andet end synssansen. Men netop denne ikke handlen er det, der skaber kunstens resonans for det sympatiske sanseapparat. Og den resonans kan være så kraftig at man som modtager føler at kunstneren taler personligt til én - og det er Dylans ulykke: Hans mystiske talent for brændende sætninger starter mere end han nogensinde har bedt om - og selv om han hader det (og man forstår hvorfor) så er det jo et smukt eksempel på sprogets kraft - det talte sprog.

Så tak herfra til Bob - bare fortsæt. Jeg skal nok lade dig være i fred.

Posted by holger at 00:30 | Kommentarer(0) | TrackBack

02.10.2004

Power

Kreativ er et ord jeg hader. Det bruges i flæng både om projekter fra Panduro Hobby og professionelt arbejde. Men altså. Jeg lever af det nogle kalder kreativitet (og det er ikke perlebroderi eller silkemaling). Og hvad handler det om Jvf Gapingvoid og nu snart Classy.dk??

At lave k-ting (jeg kan ikke få mig selv til at skrive det ord) handler efter min mening om at være indeni når man er udenfor og udenfor når man er indeni. Og om hele tiden - oscillerende - at kunne skifte mellem de positioner.

Og så selvfølgelig hårdt arbejde og selvkritik.

DERFOR er det en stor glæde i digtsamlingen "Ukendt under samme måne" af Søren Ulrik Thomsen (1982) at finde linjerne:

"....
hvor kommer lyset fra
power
udefra indefra
power
indefra udefra
hvor kommer stormen fra"

Right on Søren.

Posted by holger at 13:46 | Kommentarer(5)