22.09.2006

Spørgsmål

Når nu man kan sige om noget, der er meget sjovt, at det er urkomisk - kan man så også sige om en person, der er meget tynd, at han er URMAGER??

Posted by holger at 11:12 | Kommentarer(0) | TrackBack

07.09.2006

Hovedet på bloggen

For et par måneder siden, til reboot talte Michael Thomsen om hvordan han opfattede internettet som en tilbagevenden til den mundtlige kultur (der er karakteriseret ved at være polyfon og horisontal i modsætning til den hierarkiske skriftkultur). Pointen er måske hentet lidt langt ude, tæt på baglinjen, men en klokke ringer et sted og måske er der noget om det. Hvis det er rigtigt er det interessant om internettet også efterhånden vil udvikle den simple 1:1 tillid mellem taler og modtager der også synes at være karakteristisk for den mundtlige kultur. Når Harald Blåtand skriver sit navn på Jellingestenen så er vi ret sikre på at det var en konge der hed Harald med tilnavnet Blåtand. Vi overvejer ikke om det i virkeligheden er en 57 årig pædofil eller en 17 årig headbanger. Ligesådan er det en pointe i Odyseen at Odyssseus lyver om sit navn overfor Polyfemos. I dag ville selv en kyklop aldrig have hoppet på den slags. Igen - måske lidt langt ude, men der synes at være en større stolthed ved eget navn i en tidligere, præ-moderne kultur. Anonymiteten tilhører den moderne tilværelse. En af de ting der dukker op i den tidlige industrialismes rædselsbeskrivelser af den nye og hæslige, men fascinerende storby - er de ansigtsløse masser. Nettet giver os samtalen tilbage, men har sjovt nok som en af sine dræber features løgnen og anonymiteten. For denne observatør synes det egfentligt frisættende ikke at være retten til at optræde som 21 årig bimbo eller 45 årig falleret grafiker - snarere at kunne komme til en VIRKELIG kontakt med mine medmennesker - så alt detder trustbuilding på nettet - det støtter jeg 100%
naiv som jeg er.

Posted by holger at 22:04 | Kommentarer(1) | TrackBack

22.09.2005

Han ville gerne holde op med at ryge

Han ville gerne holde op med at ryge.
Cigaretterne smagte ham ikke og nikotinsuset kunne opnås med tyggegummi eller kolde styrtebade. Men der var et problem: Når han drak vin eller øl eller whisky var en cigaret et meget behageligt holdepunkt. Han besluttede sig derfor til at gøre sig immun. Han ville øge sit alkoholforbrug - og langsomt nedtrappe rygningen. Han ville gøre det lidt efter lidt - et hiv mindre, en slurk mere hver gang han fik en drink. Det gik over al forventning: I løbet af en måned kunne han drikke en flaske vin og kun ryge en halv cigaret. Efter tre måneder drak han gerne to flasker vin helt uden at ryge.

Desværre sad han en dag helt alene med sine to flasker vin og rodede distræt i sine jakkelommer. Han fandt en cigaret og en æske tændstikker. Han tændte cigaretten og forstod pludselig hvorfor blandingen af forurenet luft og opløsningsmiddel i væskeform var så tiltrækkende.

Nu drikker han to flasker vin og ryger to pakker cigaretter hver dag.

Posted by holger at 23:37 | Kommentarer(0) | TrackBack

08.07.2005

Morten Boye Vitsen

Forsinket vits i anledning af den katastrofale spindoktoransættelse efter den katastrofale valgkamp og den katastrofale tv optræden:

"Så forstår man bedre at han overlevede Estonia"

Posted by holger at 00:00 | Kommentarer(0) | TrackBack

07.07.2005

HC Andersen Vitsen

Efter endt læsning af Jens Andersens MEGET grundige Andersen biografi:

"Så forstår man bedre at romanen hedder "Kun en spillemand".

Posted by holger at 23:57 | Kommentarer(0) | TrackBack

20.06.2005

Produktide

Bærbar chip (med sender) der kommunikerer med digitalkameraer. Når man fremover bliver fotograferet sørger chippen for at man ser ud som man ØNSKER det: Slut med skæve næser, dobbelthager og grimme tænder (chippen anvender dog bluetooth).

Og vi ved alle at sandheden er i billedet.

So much for plastic surgery.

Posted by holger at 23:12 | Kommentarer(0) | TrackBack

18.06.2005

Nanoteknologisk projekt

Ide til nanoteknologisk projekt til hjemmet:
Opformeringsanlæg til smuldrede Corn Flakes.

Vi kender alle den frustration der følger når man har løftet æsken med cornflakes og konstateret at der er rigeligt - men så, øjeblikket efter at hældningsproceduren er startet, konstaterer at det, der er i boksen er mere corn flour end flakes. Og som vi ved så er smuldrede cornflakes USPISELIGE!!!

I fremtiden vil alle hjem have en kellogs accelerator der kan "genflake" (gen uden tryk på e) bundsmulderet. Et enormt spild vil undgås, ressourceudnyttelsen optimeres og vi vil få gladere børn

Hvortil sender man ansøgningen om forskningsmidler?? Hvilket EU kontor??

Posted by holger at 00:36 | Kommentarer(0) | TrackBack