I forlængelse af min tidligere serie om politisk design, bliver jeg også nødt til kort at kommentere Danmarks nyeste parti: Ny alliance - eller som det skrives på hjemmesiden nyalliance. Partiet har ingen politik endnu - en klar fordel da det jo giver masser af MULIGHEDER. Og vi ved at politik er det muliges kunst.
Partiet har heller ikke noget logo endnu - der er udskrevet en konkurrence hvor man kan vinde 5000 kr eller 50 års gratis medlemskab af partiet (jeg ville tage pengene). Jeg kan altså ikke kommentere det eksisterende design og vil holde mig til indledende spredt fægtning.
Set herfra er partiets største problem navnet: Ny alliance er ikke sexy som f.eks ENHEDSLISTEN eller KRISTENDEMOKRATERNE. De bliver nok nødt til at få sig et kælenavn sådan a la "alliancen". Det kan man høre for sig - "jeg stemmer på alliancen". Det lyder lidt som gammel sportsklub, men det gør nok ikke så meget og det vil allerede give partiet dets første valgslogan ganske gratis: "tag nu chancen - støt alliancen".
Nævnte navnetaktik vil også gøre det muligt for partiet ved festlige lejligheder bare at kalde sig "de allierede" - noget helt klart sejt og meget positivt - det lyder næsten som et band.
Så mangler de bare et logo - og her vil jeg foreslå noget ordentlig hårdtslående mærkevaregrafik og ikke bare en lala løsning fra et desktopbureau (spådom: En cirkel vil indgå i det endelige logo). Med sejt navn, sejt logo, kendte mennesker - så kan det ikke gå galt.
Så mangler de bare en politik.
Ungdomshuset er nu næsten væk og København er faldet til ro igen efter et par festlige dage med overarbejde til politiet. Når man i torsdags betragtede de fantsiløse billeder fra en fantasiløs "aktion" mindede det en om lignende billeder fra sidste år hvor en lignende gruppe menesker brændte ambassader af i Damaskus, Beirut og Teheran. Jeg vil ikke kommentere baggrundene for aktionerne og tale om ligheder og forskelle på det plan - men det slog mig, at set fra mars, er der INGEN forskel.
Nu bor vi alle her i Danmark og ved derfor at tosserne på Nørrebro udgør et lille mindretal, der ikke har nogen anden dagsorden end gang i gaden. For et år siden var vi sikre på, at aktionerne i mellemøsten betød, at en milliard mennesker ville slå os ihjel.
Det siger noget om afstand og om hvor stort det digteriske frirum kan blive når man mangler virkelighedserfaring i forhold til den konkrete sag.
Og det siger noget om hvor lidt vi egentlig får at vide selv om alle tv kanaler rapporterer live 24 timer i døgnet.
Ungdomshusets beboere har nu besat en anden bygning (det må betyde at der er færre tilbage i det gamle ungdomshus - måske kan man lokke dem væk med et system af tomme bygninger) Nåmen det var egentlig ikke det: Da de i tv avisen fortalte om besættelsen rapporterede de live fra de unge partisaners pressemøde (der er noget galt når det første, en byguerilla gør, er at oprette et pressecenter) og så sagde rapporteren, at de unge forlangte Øl, Vand og Varme - jeg syntes det var rimelige krav og var egentlig glad for at de unge mennesker var fornuftige nok til også at bestille nogle sodavand - det er jo Søndag og mange af dem skal formentlig i skole i morgen.
Jeg er bare kommet til at tænke på om det måske var el, vand og varme de forlangte..
Det mærkelige projekt med kendte der vælger et bistandsprojekt i Afrika er tilsyneladende ikke en sæsonforstyrret aprilsnar. Nu er der faktisk nogle "kendte" der har sagt ja til det usmagelige stunt.. Godt nok kendte, der måske lige mangler det sidste i at være sådan rigtig kendte - men de har alle været i fjernsynet mere en en gang. Ideen er ved første øjekast absurd i sin smagløshed, men måske peger den gennem sit dristige crossmediacrossborders koncept på en egentlig vej frem for velfærdssamfundet. Hvorfor er det ikke nogle kendte, der udpeger, hvilke flygtninge vi giver opholdstilladelse? Eller hvilke hjemløse og udstødte vi samler op? Kendte kunne også pege på, hvilke uddannelser der burde fremmes eller hvilke behandlingstilbud i sundhedssektoren, der burde prioriteres op eller ned.
Hvis bare de kendte gik med på den ville vi opnå to ting:
1: Der ville blive flere kendte. Ret hurtigt ville vi løbe tør for almindelige kendte og derfor kunne man blive kendt som "ham der peger på den fattige". På den måde ville vi hjælpe ugebladene, der simpelthen ikke har nok kendte i Danmark og derfor bliver nødt til at skrive om mennesker, der slet ikke er kendte. (Det er derfor man har begrebet A-kendt og B-kendt - og dem med bistandsprojekterne kan ihvertfald ikke være B-kendte)
2: Der ville ikke være al den dumme diskussion om retfærdighed eller rimelighed. Vi ville alle bare gå og håbe, at en kendt en dag ville pege på os - så vi kunne få en ny hofte eller en Tivolitur eller hvad der nu kører den dag.
Alt i alt et meget simplere samfund at administrere.
Der er noget mærkeligt i at de stridende parter på Nørrebro er hhv Faderen (altså Faderhuset) og Sønnen (altså Ungdomshuset).
Det store spørgsmål er: Hvem er helligånden?
Ritt? - nok næppe. Hvorfor sluttede Absalons Hemmelighed så tidligt? Det er Hubert vi har brug for.
Det er en mærkelig form for aggressiv fantasiløshed der præger de unge mennesker omkring ungdomshuset. Kommunen beslutter - af forskellige grunde - at sælge huset. Det kan man være sur på kommunen over, men den mærkelige kristne sekt, der har købt huset - de har da ikke gjort noget. Hvorfor er det så dem, raseriet skal vendes imod? Jeg græmmes og forundres over, hvor hurtigt såkaldt progressive bevægelser slår over i rendyrket fascisme, jvf attac og deres helt igennem åndssvage demonstrationer.
Der var engang, at modkulturens slogan var "fantasien til magten". Tag jer sammen i slaskede unge (og christianitter for den sags skyld) Hvis I bliver smidt ud fra et sted - så find da på noget andet. Grav en tunnel eller bag en kage eller noget andet nyttigt. Hvad vi ser nu er bare selvretfærdig og voldelig ligusterfascisme - så flyt da ud på villavejene (hvor I sikkert kommer fra alligevel).
Min personlige erfaring med ungdomshuset begrænser sig til en mindeværdig Voxpop koncert i 1983, på den pladeforevigede "Alt skal væk" turné. Det jeg husker er at jeg gik ned for at købe en øl. Jeg betalte - og fik penge tilbage. Så sagde jeg tak - og da jeg udtalte det ord kiggede bartenderen på mig som om jeg havde sagt noget fornærmende.
Meget symbolsk tror jeg.
Når nu Charlotte Dyremose har indrømmet at have købt et falsk Gucci ur i Kina:
HVAD VENTER DU PÅ GUCCI HELLE?????
Plakater over det hele. Tema: The real deal.
Husk du fik ideen fra mig
Karl Marx sagde, eller rettere skrev engang følgende: "Hegel bemærker etellerandet sted, at alle store verdenshistoriske begivenheder og personer har det med at dukke op to gange - Han glemte at tilføje: Første gang som tragedie, anden gang som farce."
Og som I mange andre ting må vi konstatere at Marx havde ret (hvorvidt han selv var en første- eller andengangsopdukken melder citatet intet om). Jeg tænker her på DFUs meget omtalte fuldemandstegnekonkurrence. Det er som om vi er fanget i en ond tilbagespoling af tidligere events og vi venter nu kun på at de rasende horder i mellemøsten går i gang med mordtrusler og flagbrændinger. Herhjemme vil vel ingen forfatter eller chefredaktør løfte en finger for at forsvare en fuld ung DFers ytringsfrihed - men altså: Vi gider ikke igen. Vi må finde en måde at afmontere disse kriser i fremtiden. Man kan oprette dialogcentre herfra og til næste år, men hvis det er så nemt at sætte gang i festen så holder det jo ikke op før de stakkels mennesker i mellemøsten får nogle ordentlige informationer om verdens mangfoldighed.
En midlertidig løsning der kunne være med til at gyde olie på vandene er et forslag fra en af de mange stormuftier der udtalte sig i anledning af den første Muhammedkrise. Her var tale om en moderat Mufti - han forlangte ikke Anders Fogh Rasmussens hoved på et fad - men krævede derimod at Fogh skulle lide den tort at tegnes som en gris. Et visionært og pacifistisk forslag efter min mening.
Så kan vi ikke lige få nogle grisetegnere på banen så vi kan komme videre. JEG ORKER IKKE EN DEJA VU PÅ DETTEHER - og jeg orker ikke at skulle køre rigtige argumenter i stilling overfor sådan noget åndssvagt pjat.
Kom frem i unge DFere - for nationens skyld - I skal tegnes.
Vuggestueblokaderne er slut for denne gang. Rød stue ser ud til at have sejret.
Anders Fogh trak godt nok lidt i floskelbremsen her til sidst. Fx nævnte han ikke de socialistiske ballademagere med et ord i sin åbningstale. MEN jeg synes det er interessant, at ingen autoriserede kommentatorer - før killerfog - har benyttet Foghs udfald til at hamre dette faktum ind: ANDERS FOGH LEVER I EN TIDSKAPSEL. HANS VERDENSBILLEDE STIVNEDE I 70ERNE!!!. Kun hvis man forstår dét, forstår man nemlig den mærkelige sprogbrug og de sære prioriteringer: Man forstår hvorfor Fogh er sådan en elendig udenrigspolitiker (i 70erne var globalisering og EU og den slags ikke opfundet - det var derimod NATO, og det var vigtigt for Danmark at følge USA i tykt og tyndt). Man forstår angrebene på "rundkredspædagogik" og "eksperter" - man forstår endda oprindelsen til "pengene fosser ud af statskassen" - udslynget dagligt gennem et tiår hvor pengene fossede IND i statskassen. Man forstår den store lyst til at sætte universiteterne og DR under administration - i 70erne højborge for socialistiske ballademagere.
Det er sørgeligt at Danmark i disse år med en historisk højkonjunktur skal anføres af en visionsløs lille bogholder fra jylland.
På albummet med ovennævnte profetiske titel citerer Lou Reed i sin indledende rap W.B. Yeats' "The Second Coming" - de to linjer der også gælder i dag i relation til den verserende tegningsstrid:
"The best lack all convictions, while the worst
Are full of passionate intensity."
Tak for tippet Lou. Digtet citeret i sin helhed herunder
The Second Coming
Turning and turning in the widening gyre
The falcon cannot hear the falconer;
Things fall apart; the centre cannot hold;
Mere anarchy is loosed upon the world,
The blood-dimmed tide is loosed, and everywhere
The ceremony of innocence is drowned;
The best lack all convictions, while the worst
Are full of passionate intensity.
Surely some revelation is at hand;
Surely the Second Coming is at hand.
The Second Coming! Hardly are those words out
When a vast image out of Spiritus Mundi
Troubles my sight: somewhere in sands of the desert
A shape with lion body and the head of a man,
A gaze blank and pitiless as the sun,
Is moving its slow thighs, while all about it
Reel shadows of the indignant desert birds.
The darkness drops again; but now I know
That twenty centuries of stony sleep
Were vexed to nightmare by a rocking cradle,
And what rough beast, its hour come round at last,
Slouches towards Bethlehem to be born?
At SF ikke står for SituationsFornemmelse ser man klart.
Ikke så smart at optræde på arabisk tv med kritik af statsministerens håndtering af krisen. Den slags må vi holde inden døre. Studér Abu Laban. Double talk er det eneste, der kan dæmpe gemytterne nu.
Og dermed ikke mere om profettegningerne (fred være med ham)
Kald mig synsk og kald mig doven. I går aftes var jeg lige ved at skrive en post med den pointe at magten Abu Laban og hans labaner læner sig op ad når de pludselig med stor selvtillid forlanger alt muligt umuligt af danske aviser og regeringer er terroristernes magt.
Det de uudsagt støtter deres klage på, er 11 september, halshugningerne i Irak, bomberne i Madrid og London - med andre ord vores frygt. Jeg ville slutte med at skrive: Danskere vil dø af detteher.
I dag kan vi konstatere at kun held forhindrede profetien i at gå helt i opfyldelse. Man får så næsten tårer i øjnene af grin når en af de festlige labaner i tv avisen i dag som forsvar for sin misinformation i bl.a. Syrien påberåber sig sin YTRINGSFRIHED!!! - har de mennesker ingen skam i livet??
Jeg er anfægtet og bedrøvet (jeg foretager nu alle besværgelser: Jeg er ikke: Danskfolkepartipiakjærsgaardxenofobangstferemmedfjendskpølsemand) men hvis man har øjne og ører må man jo nu sige: Her er fjenden. Dette er ondskaben i dag. Han er her.
Dette bringer mig tilbage til den afbrudte post fra i går. Det jeg egentlig ville påpege er at arkitekturen i totalitær meningsterror åbenbart er ret banal. Et anskuelseseksempel er Sebastian Haffners bog "En tyskers Erindringer" der beskriver Nazisternes magtovertagelse set gennem en ung mands øjne, fra gadeplan i Berlin. Mekanismerne var nøjagtig de samme. En højtråbende fuldstændig hyklerisk elite i Rigsdagen der talte om "den alvorlige situation" om dagen og tilfældig ultravold af navnløse bøller om natten. Næste dag kunne hyklerne så tage afstand fra volden, men påpege "at som situationen er, er det jo forståeligt at nogle få reagerer uhensigtsmæssigt" osv. osv. Med andre ord: Fuldstændig samme mekanik. Og nedslidningstaktikken virkede som bekendt efter hensigten til og med München 1938.
Jeg vil opfordre forskningsministeren til at fremskynde al forskning i en erstatning for fossilt brændstof så vi bare kan lukke døren til den del af verden. Ideen om et dialogcenter er jo fuldstændig åndssvag - hvad er der at snakke om?? Man går kun ind i en dialog hvis man er villig til at flytte sit standpunkt.
"Hvorfor har du ikke stemt på Louise Frevert??"
"Hun virker som en type, der har det hele i munden."
Undskyld - nogle bolde må man bare sparke til.
Ovenpå de seneste dages lighedsdiskussion må det vel være tilladt at foreslå Venstre den kendte Orwellske lighedsmodel:
"Alle er lige, men nogle er mere lige end andre" - så er problemet løst.
Bizart at det blev Danmarks liberale parti, der bragte os derhen.
Kongen af spin, Anders Fogh Rasmussens højre hjernehalvdel, Michael Kristiansen er blevet ramt af en sag. De fleste medier tror at det er lidt pinligt og begyndelsen til den klassiske historie om Højt at flyve osv osv. Men NEJ - se hvor let han danser ud af ringhjørnet de andre tror ham fanget i.
Jeg hælder til den teori at det er kamptræning - sansynligvis har han lækket historien selv. Han skal til at arbejde for en bank (og ikke en hvilken som helst bank) - hvad er det sværeste at klare i den forbindelse?? - noget med penge og hæderlighed. Det var åbenlyst efterhånden blevet for nemt i statsministeriet. Et eller andet sted sidder Michael Kristansen og bliver viftet med et svedigt håndklæde inden han igen går i ringen for at jabbe og finte nye modstandere. Jeg tror vi kan vente os flere spændende afsløringer i fremtiden.
Frisk Just over Landet er tilbage på hovedstadens s-togsstationer. Et trist tømmermandsagtigt gensyn med valgkampen 2005, der som sit eneste synlige resultat havde, at endnu en "grænsoverskridende" gonzojournalist blev moderne.
Hvad er det med den just? Hvad skal man stille op med et parti der som navn har tre begreber - dansk, folk, parti - der alle bliver mere og mere meningsløse?
Det vi romantiserer er det vi HAR mistet.
OK jeg ved godt det er upassende, men nu er jeg snart TRAT af at høre om alle de mennesker der er blevet DRABT ved TÆÆÆÆÆÆR.
Hvor er John Danstrup når vi har brug for ham??
Nærmest lige uden for min gadedør kørte i går George Bush med frue og 100 sikkerhedsvagter, ambulancer pansrede limousiner motorcykler og busser. Ovenover ham svævede fire helikoptere og i hvert krat og bag hver lygtepæl på strækningen fra "den helt rigtige bager" til Marienborg stod en dansk politibetjent. Alle kloakdæksler var svejset til og forseglet, der var betonchikaner, og partisansøm i beredskab.
Sådan en helt almindelig onsdag morgen undgår man ikke at blive imponeret af det 21 århundredes pomp og pragt. I gamle dage kørte herskerne i guldkaret og smed med dukater og floriner, nu sidder de i pansret afsondrethed og vi må ty til tv for at få et virkeligt forhold til dem. Men som show var det fantastisk.
Jeg vinkede til ham.
Sandy Brinck har forladt den socialdemokratiske folketingsgruppe efter månedlange offentlige fægtekampe med den nye ledelse. Hendes beslutning er nem at forstå og hun forlader borgen uden at kaste alt for meget møg.
ALLIGEVEL...
fremturer gruppeformand Jan Petersen i aftenens tv-avis med den sædvanlige gang pluddervat og åbenlyst usande vås (og med den dårlige løgners undvigende blik) "...det har ikke noget med den nye ledelse at gøre. Sandy ønsker at bruge sin uddannelse og det skal være nu".
Hvis hun ønskede det så brændende så havde hun nok ikke stillet op til valget for et halvt år siden, Einstein.
Der er ikke noget galt med ærlighed - og hvis man skal lyve skal det gøres med meget mere stil, volumen - det hele (antyd at hun har taget af kassen, er psykisk ustabil eller agent for en fjentlig magt) -SÅ FAT DET DOG!!!
Kære gamle og trætte socialdemokrater - Der findes mennesker der kan rådgive jer om kommunikation. Hvorfor ansætter i ikke en af dem??
I dag er det så at USA går til valg. Alle tænkende mennesker må håbe, at George W Bush bliver stemt hjem til Texas med et brag. Og hvorfor så det??
Den egentlige grund er ikke kun arrogancen, stupiditeten og den åndssvage krig mod Irak. Det er selvfølgelig galt nok i sig selv, MEN det der gør, at man må håbe, at en kommende administration dels nedsætter en sandhedskommision og dels rejser en skamstøtte over denne forhåbentlig i dag afsluttede periode i Amerikansk politik er, at Bush og med ham hele den rabiate højrefløj er i gang med at underminere alt det, der er fantastisk ved den amerikanske forfatning.
Under Bush og Cheneys kleptokratiske styre har vi set voldsomme angreb på ytringsfriheden, pressefriheden, forsamlingsfriheden, den personlige frihed og magternes adskillelse. Det er simpelthen uforståeligt for mig, at såkaldt liberale mennesker i dette land støtter Bush, der faktisk er mere at ligne med en kommunistisk diktator i den tidligere østblok. Hvis man tror på liberalisme, demokrati og borgerret så er der da kun en holdning: Ud med Bush og hans dukkeførere.
Om Kerry er bedre er ikke til at sige - men denne gang er det ikke pjat: Alt (undtagen Dick Cheney) er bedre end Bush.
Valgkampen er i gang. Partierne pudser profilen og skyller stemmebåndene. Som det synlige bevis på det strategiske skift, der bragte den venlige næsten humanistiske og nærmest begavede Connie Hedegaard tilbage til Christiansborg afslørede "the party formerly known as De Konservative aka Det Konservative Folkeparti" på det netop afviklede landsråd et nyt look og en nyt meget tåget "mission statement", der lugter betænkeligt meget af Kunde og co.
Partierne dekorerer ca hvert fjerde år landets lygtepæle med en brandstorm af virkelig hæslige plakater, ingen nævnt, ingen glemt. Det har altid undret mig, at de arbejder så uprofessionelt med deres grafiske udtryk. Konservative (bemærk: Ikke DE konservative, ikke DET Konservative Folkeparti) har nu besluttet sig for at gøre noget ved det - hvad skal man dog mene om det?
Æstetisk er der tale om et stort spring. Væk er de grimme udsalgsfarver og den misforståede vits med c'et i en cirkel som copyright mærket. I stedet har man valgt et udtryk der kunne kaldes den danske bank i grønt: En specialtegnet, cool og uformel logotype, c'et i en grafikerbolle, sådan en der hverken er cirkel eller oval men lidt rund hele vejen rundt (senest hypet af den store danske encyklopædi), en uformel moderne akcidensskrift til overskrifter og en tunet grøn bundfarve, der i stil er i familie med den socialdemokratiske tuning af den røde (mere herom senere). Alle disse tiltag symboliserer afslappet, urban modernitet og åbenhed.
Det uformelle underbygges af vagheden i navnet: Konservative i stedet for DE konservative eller DET Konservative Folkeparti er et mystisk valg. Hvorfor ikke konservativ i ental, hvis der ikke skal nogen artikel på?? Konservative - der er lidt international stemning over det - det bliver jo næsten engelsk eller også er det bare for at få ordet til at svæve som en fint forstøvet tåge i luften. Hverken nogle mennesker eller et parti - nææh en IDE!!! og hvad er så denne ides indhold?? Mod til at skabe samenhæng. Her må tekstsnedkerne hos Kunde og co da have arbejdet på meget stærk kaffe i lang tid. Man ser det for sig: Der er tre core values: Mod, arbejde og sammenhæng - de kan samles i sætningen: Mod til at skabe sammenhæng. Ikke særlig mundret og helt umuligt at huske. Så tæt på at være meningsløst, man kan komme uden at gå over til at tale sort:
Konservative: Efterkrav gelejder hydrograf
eller det mere mundrette
Konservative: Indpak emblem og cockerspaniel
Hvis man ser på de tre grundelementer i den nye branding pakke konservative har købt: Vag grafisk stil, vagt navn, vagt mission statement, så er det svært at se, hvordan det på trods af den æstetiske forbedring skal skabe fremgang for paritiet. Det er åbenlyst at man går efter det attraktive midtervælgersegment, men det nytter ikke noget at tage designertøj på hvis man bare er en stivstikker med vilde øjne.
Det bliver spændende at følge OM designet virkelig er et udtryk for en ændret politik eller bare den grimme lugt af branding. Hvis det sidste er tilfældet vil både designpolitiet og vælgerne uddele bøder.
En gang - i de onde gamle dage - var opgaven for en politiker at oversætte følelser til brugbar politik. Det krævede overblik og indsigt.
I dag, hvor alle er enige om det meste og det vigtige foregår andre steder, handler politikernes opgave om at oversætte politik til følelser. For det er følelser der flytter stemmer. Det kræver en fundamentalt anderledes mennesketype. Mere udstråling - mindre indstråling. Derfor virker det så lamt når alle cand. politterne stift tramper rundt i et forsøg på at danse lidt. Kom nu drenge og piger giv os lidt fest.
Og til regeringen: Hvorfor er det I alle samen spænder kæbemusklerne og taler uden at åbne munden, når i er i fjernsynet?? - det er ikke godt for tænderne i det lange løb og kan give problemer med hovedpine.