Det var mærkeligt at tale kinesisk igen efter alle de år. Selvom antallet af kinesere i Danmark er støt stigende er det alligevel sjældent i min dagligdag, at jeg har mulighed for at konversere på kinesisk, så det var faktisk 11 år siden at jeg havde talt sproget - sådan rigtigt.
Jeg var egentlig ikke spændt på, om jeg kunne huske det, for af en eller anden grund, har det sprog bidt sig fast i min hjerne. Og som forventet: Så snart jeg steg af flyveren i Beijings Lufthavn begyndte ord at dukke op i min bevidsthed. Kinesiske ord for jordnød, paraply, bagage, salt og den slags.
Jeg lærte kiinesisk på den bedste måde man kan lære et sprog: Total immersion kombineret med stenhård terpning. På den måde var det faktisk muligt på to år at proppe et fuldt ud brugbart kinesisk ind i mit hoved. Det hjalp selvfølgelig, at jeg var ung dengang (21-22) og var vant til indlæring gennem et langt forløb i den danske rundkredspædagogik - min hjerne var som en svamp (jeg selv var som en svamp) og sugede indtryk til sig som en dyson støvsuger på overdrive. Jeg synes nogle gange, at jeg kan huske hver eneste dag, jeg tilbragte i Kina fuldstændig krystalklart - og følgelig kan jeg også huske sproget.
Det at omgivelserne var 99% kinesiske - og ikke talte noget andet sprog, gjorde det også meget akut, at man kunne enten tale eller synke til bunds. Hvis man kunne to ord så brugte man dem hele tiden indtil man lærte det næste - og så fremdeles. Jeg husker en aften kort efter vi var kommet til sprogskolen, hvor vi drev en taxichauffør til vanvid ved i en times tid at spørge ham adskillige gange om han havde et stilehæfte - eller en blyant. Samtalen stoppede der - vi kunne ikke forstå, hvad han svarede og kunne ikke foreslå ham noget, han skulle bruge genstandende til, men bare det at konversere var en stor fornøjelse.
Kinesisk er langt fra noget smukt sprog bedømt med vestlige ører. Det lyder som bjæffende hunde og jamrende katte på en gang, men som alt andet rummer det mere end sin overflade. Det er et dejligt simpelt sprog med næsten ingen grammatik og dertil et næsten fysisk sprog. Det ligger i dets natur at det er hyperkonkret, baseret som det er på simple billeder af ting. Derfor er det ikke noget velegnet sprog til filosofi i vestlig forstand, men på den anden side utrolig velegnet til poesi - tingenes musik er naturligt indbygget i enhver kinesisk sætning.
Nu er jeg tilbage i DK igen - fast besluttet på at gå i skarp træning. Når kinesisk er gymnasiepensum kan det jo være at jeg finder nogle jeg kan tale med.
SMØRREBRØD og NØRREBRO er næsten identiske ord. Faktisk deler de omkring 83% af deres træk, men alligevel er de vidt forskellige. Det svarer vel til at vi har 99% af vort DNA til fælles med chimpanserne.
Det interessante er: Hvilken forskel gør forskellen.
NØRREBRØD
SMØRREBROD
SMØRREBRO
SMØRREBRØ
NØRREBRØ
SNØRREBRO
SNØRREBRØD
En stavekontrol foreslår ikke begge ord i noget enkelt af ovennævnte tilfælde.
Hermed et nyt ord til fri afbenyttelse:
Powerty (tryk på første stavelse - og bemærk at de fem sidste bogstaver ligger i rækkefølge på et standard keyboard) er når man får for lidt ud af sit potentiale, eller bruger sine overlegne kræfter på en forkert måde, fx:
USAs politik i mellemøsten - det er powerty
Louisiana udstiller filmstills - der er powerty
DR1s lørdagsflade - det er powerty
Philip Starck askebægre - det er powerty
Paul McCartneys solokarriere - det er powerty
Fortsæt selv - det er ganske let.
I år er det sandelig 100 år siden Johannes V. Jensen udgav sin ovenfor nævnte digtsamling. Jensen er i år blevet kanoniseret - det har han sådan set altid været men Brians dumme kanon har naturligvis Kongens Fald med på listen. Men ellers altså - hvis ikke det var for Kanon og Nobelpris og fast pensum i gymnasiet - så er der nok mange der føler at Johannes V - det er noget gammelt lort. Og her vil jeg gerne træde ind og forsvare den gamle stivstikker. Jeg ved ikke hvorfor, men siden jeg første gang lagde øjne til en af mandens tekster - jeg tror det var en himmerlandshistorie og jeg har været 13 eller 14 år gammel så har jeg opfattet hans tone som direkte strømførende. Jeg mener simpelthen at ingen - og jeg gentager INGEN - har skrevet det danske sprog så godt som han har. Evnen til på to sider at sætte en scene af episk format og afvikle den så man sidder med et sug i maven - og vel at mærke i et sprog der knitrer og syder af liv og længsel - den er aldrig overtruffet på dette vort ellers så lidt musikalske modersmål.
Digtene fra samlingen er regulære hits - og kan læses i dag fuldstændigt lige så friske som for hundrede år siden: Chokoladeavtomat (med V!) eller jomfruen der sover "med øret begravet i sit haar" lyrik på atomplanet. Lige siden jeg først læste hele samlingen (som jeg vist fik til min 15 års fødselsdag) har jeg gået med det Jensenske rif i øret og ofte dumper der hele eller halve sætninger fra et af digtene umotiveret ned i mit hoved.
Særlige oplevelser husker jeg to:
Den ene, en sen sen familiejulefrokost hvor jeg læste "Ved Frokosten" op for et animeret selskab og kunne konstatere, at lige præcis den løse takt (man fristes til at sige jazzede - hvis ikke det var fordi Jensen hadede "negermusik"), der naturligt kommer til en efter 8 blålys, lukker op for digtets store humor og menneskelighed.
Den anden, da jeg første gang læste "Norne Gæst" og kom til sidste kapitel, hvor han rejser gennem tiden og tiderne og ikke kan dø og bare bliver ældre og ældre - det sus, det var at læse det kapitel, er simpelthen min største læseoplevelse nogensinde. Jeg kan huske, at jeg sad alene i mit værelse med bogen. Min bror havde kammerater på besøg og der lød både latter og popmusik inde fra hans værelse, men jeg var tabt for omverden - jeg var suget ind i den bog og da den var slut, læste jeg lige hele sidste kapitel en gang til fordi det bare var for stort. Jeg rejste mig med en fornemmelse af, at der var sket noget med mig - at jeg var forandret. Der var et mig før jeg læste den tekst og et mig efter.
Jeg var blevet indviet i, hvad sprog vil sige.
Et udtryk fra det sønderjyske, der burde have en større udbredelse. Man siger det om noget der er meget sjovt, fortrinsvis en aktivitet. Kan bruges i stedet for "fedt", "kanon", "konge" o.l.
Fx: "Den der nye rutchebane i Tivoli - den er pisse hyl.
Prøv det - det ligger godt i munden og kan frit anvendes - det er open source.